S&P-artikel bragt i Fagbladet TIB, marts 09
Når finanskrisen kradser
Scandi Byg i Løgstør er en af de mange virksomheder i byggebranchen, der er presset af finanskrisen og afskediger medarbejdere for at imødegå de halv- og heltomme ordre-bøger. Vi har loddet stemningen på virksomheden, der bestræber sig på at gennemføre reduktionen efter bogen og i samarbejde med tillidsfolk og TIB
Af MADS STENSTRUP
”Rum for Livet” står der skrevet så optimistisk under Scandi Bygs logo foran administrationsbygningen i Løgstør. Godt modulbyggeri – også den nordjyske virksomheds eget domicil – er af en kvalitet, der holder livslangt, forstår man.
Det gør en ansættelse på byggevirksomheden desværre ikke nødvendigvis, erfarer medarbejderne i disse måneder, helt parallelt med de oplevelser man gør sig i tilsvarende virksomheder i byggeriet. Tunge finanskriseskyer fra vest stormer i disse måneder ind over bl.a. byggebranchen, og ledelse og tillidsmand på Scandi Byg har de seneste måneder haft travlt med det ubehagelige job at skære ned, idet specielt ledelsen forsøger at holde eget og medarbejdernes mod oppe med den begrundede melding om, at der er lys forud på både kort og lang sigt.
Det kommer vi tilbage til.
Efter et rekordår
Vi befinder os i det vestlige Himmerland, i Limfjordsbyen, som resten af Danmark oftest hører om, når vestenvinden og den forhøjede vandstand indimellem truer med at oversvømme lavtplacerede huse og kældre. Scandi Byg er meget fornuftigt placeret en smule højere i terrænet med sine montagehaller. Virksomheden hører derfor næppe til de første danske byggevirksomheder, der skylles totalt over ende – heller ikke økonomisk.
Men alligevel. Finanskrisen, der har sat meget byggeri i stå, er man også nødt til at tage alvorligt i den MT Højgaard-ejede virksomhed. Trods et 2008 med et endnu ikke offentliggjort rekordoverskud af en omsætning på godt over 200 mio. kr. var der indtil få uger før jul absolut ingen ordrer i bogen for 2009. Alle licitationsrunder var på det seneste underbudt, og besparelsesrunderne var allerede varslet.
Halv- og heltomme ordrebøger
Tillidsmand for bl.a. tømrere, snedkere, smede, elektrikere og malere, Ejnar Clemmesen, fortæller, at han første gang blev kaldt til møde om problemerne allerede den 15. oktober i virksomhedens samarbejdsgruppe. Situationen så ikke god ud, blev det forklaret. En hel del gode medarbejdere måtte afskediges ud over den tilpasning ved naturlig afgang, man længe havde været i gang med.
Massefyringer, d.v.s. når der er tale om mere end 10 pct. af medarbejderstaben, kræver en varslingstid på minimum 30 hverdage plus eventuelle personlige opsigelsesvarsler derudover. Så virksomheden mente, at den måtte i gang.
”Hvad med efteruddannelse, var noget af det første, som jeg spurgte om. Og SIFU-princippet (sidst ind – først ud) gjaldt ikke, fik jeg også undersøgt”, fortæller Ejnar Clemmesen. Han regner med at cirka halvdelen af de kolleger på virksomheden, der kan være medlem af TIB, også er det. En del flere er kommet til netop de seneste måneder.
På den anden side af bordet forsøger ledelsen at fastholde den optimistiske tone:
”Vi har på Scandi Byg oplevet konstant fremgang de sidste 12 år. Vi står i dag med et unikt produktionssystem der vinder mere og mere frem. Lige nu må vi tilpasse os et svært marked, men jeg er også overbevist om, at Scandi Byg om nogen er rustet til fremtiden og ny fremgang, når denne situation er overstået,” pointerer direktør Jesper Hoffmann.
Scandi Byg har specialiseret sig i præfabrikeret modulbyggeri blandt meget andet til børneinstitutioner, men også eksempelvis virksomhedsdomiciler og boligkomplekser. En stor del af arbejdet foregår i modsætning til konkurrenternes produktion indendørs, inde i hallerne i Løgstør, hvor moduler med opholdsrum, køkkener og badeværelser m.m. opbygges. Først herefter foregår den sidste opstilling og forankring på fundamenterne udendørs. Meget økonomisk, uden risiko for store overraskelser undervejs.
Igennem med spareforslag
Ejnar Clemmesen har selv været ansat i 15 år i virksomheden, de sidste ni år som tillidsmand for en broget flok forskelligt uddannede håndværkere. ”Fordi andre ikke ville,” som han siger. Han har været med under hele opturen fra man i 1994 havde 40 ansatte til i sommer, da man på et tidspunkt nåede over 140 ansatte i produktionen. Plus funktionærerne:
”Nogle dage efter første møde vendte vi tilbage med en række spareforslag til ledelsen, der skulle begrænse antallet af fyringer. Vi foreslog og kom igennem med udlejning af medarbejdere til andre virksomheder, flere blev også overført til den sidste udendørs montering i stedet for de indlejede håndværkere, vi normalt benyttede os af, de sidste fem-seks hyrede tyske medarbejdere blev sendt hjem, og vi foreslog f.eks. også en igangsættelse af en tiltrængt renovering af kursuslokaler med egne medarbejdere og en tilsvarende opsætning af et varmeanlæg. Alt sammen for at minimere antal af afskedigelser, mens vi venter på bedre tider,” fortæller Ejnar Clemmesen. Han glæder sig trods alt over at det meste kom igennem og antallet af opsigelser trods alt kunne begrænses til den gang 38.
”Ledelsen har vist sig meget forstående. Kun kunne vi ikke komme igennem med forslaget om fordeling af arbejdet. Det passede ikke ind i produktionsplanen, ” fortæller Ejnar Clemmesen under en rundvisning på virksomheden, hvor medarbejderne indendørs og til lyden af dansk top-sange over højtaleranlægget kan løse deres opgaver i ly for vejr, vind og i en behagelig arbejdstemperatur.
To gange 16 medarbejdere har desuden været på ugekurser i kvalitetsbevidsthed og ”lean,” kunsten at forenkle og effektivisere produktionsprocesser og forretningsgange efter en metode, som f.eks. Toyota-fabrikkerne også benytter.
Samfundet efterlyser uddannelse
René Rosenkrans, faglig medarbejder, hos TIB Nordjylland er også med på rundvisningen. Han synes, at tillidsmanden har gjort det godt – den svære opgave taget i betragtning, og stort set alt tænkeligt muligt:
”Kun, Ejnar, kunne jeg godt tænke mig, at I, evt. med hjælp fra TIB, fik ledelsen til også at kigge lidt mere på og imødekomme individuelle kursusønsker,” siger Rosenkrans til tillidsmanden og fortsætter:
”Det er i det hele taget rigtigt fornuftigt at se på uddannelsesdelen. Samfundet efterlyser uddannelse, og netop vores medlemmer har ofte lav uddannelse og har ind i mellem brug for f.eks. læse/stave kurser for at komme videre. Og den slags uddannelse er også en fordel for virksomheden, da den er med til at højne niveauet hos den tilbageværende medarbejderstab, for en stor del betalt af staten,” forklarer han.
”Du må endelig ringe, vi vil gerne være mere synlige på arbejdspladsen,” siger TIB Nordjyllands faglige medarbejder til tillidsmanden.
Lidt lysere udsigter
Rundt i produktionen har medarbejderne småtravlt med den produktion, der trods alt er i gang. Bl.a. bliver der i afdelingen for store skurvogne (kaldet S.B Modul) produceret til lager.
Gennemgående er folkene afklaret med den pressede situation, som de allerseneste døgn, lige før fagbladets besøg, heldigvis er blevet forbedret. 17 af de 38 afskedigelser blev trukket tilbage dagen før og en del har derfor kunnet ånde lettet op:
”Jamen, når der ikke er mere arbejde med… Vi har godt kunnet mærke, at ledelsen helst ikke vil af med os,” som en siger om situationen og den ro, der alligevel er.
Vi møder igen direktøren Jesper Hoffmann, nu i en af monteringshallerne. Han ser ærlig talt en anelse brugt ud i neonlyset. Han får sig en snak med TIB-medarbejderen, der blandt andet foreslår, at også virksomhedsledelsen selv benytter muligheden for at bruge TIB, som konsulent med de erfaringer, som fagforeningen har fra lignende situationer. Det vil Hoffmann tænke over, idet de truende skyer – som direktøren selv konstaterer – på ingen måde er drevet over, selv om spritnye ordre har givet et pusterum.
—
S&P-pressemeddelelse udsendt for Epoka, 16. feb. 09
FINANSKRISE OG KLIMATOPMØDE SKAL ÅBNE DANSKE FIRMAERS ØJNE FOR BRUGT-IT
Den store nordjyske IT-virksomhed Epoka Group A/S vil koncentrere sig mere om det danske marked og deltager derfor for første gang på ICT-messen, hvor økonomi og miljø i år er i fokus – der er op til 60 pct. at spare
Nyt IT-hardware hvert tredje-fjerde år er en af den slags anlægsudgifter, som danske virksomheder under de seneste mange års økonomiske optur ikke har sat mange spørgsmålstegn ved.
Det automatiske greb ned i kassebeholdningen er et af de dogmer, som den store nordjyske IT-virksomhed Epoka Group A/S i Pandrup vil ændre på. Et andet er forestillingen om, at udskiftningen af brugt IT til nyt også pr. definition skulle være den mest miljøvenlige IT-løsning. Ser man energiforbruget på et stykke hardware over hele dets levetid går 80 pct. faktisk til selve produktionen, mens kun 20 pct. forbruges i driften, mens computeren er tændt.
Virksomheden har derfor valgt for første gang at deltage – og deltage stort – i den dagsordensættende ICT-messe, den 25.-26. februar, i Bella Centeret i København, hvor netop økonomi og miljø i år er sat i fokus:
“Med finanskrisen og den stadig større fokus på miljø mener vi, at tiden er rigtig til at gøre opmærksom på, at vores internationalt gennemprøvede løsning med professionel opdatering af eksisterende hardware, i de fleste tilfælde er både økonomisk og miljømæssigt mere forsvarlig for virksomheder med fokus på bundlinien,” forklarer Epokas direktør Hans-Henrik Stenild.
Billigere – med garanti
Han understreger, at Epoka sælger og installerer hardwareløsninger i eksisterende anlæg med præcis de samme garantier som producenterne af helt nyt dyrt isenkram udsteder.
“Der er op til 60 pct., nogle gange mere at spare, i forhold til nypriser på f.eks. netværksløsninger,” understreger Hans-Henrik Stenild.
Epoka har ikke tidligere fokuseret meget på det danske marked men i stedet i 18 år levet og udviklet sig stabilt ved at handle brugt-IT-hardware primært i udlandet. Virksomheden har i dag ca. 50 ansatte i hovedsædet i Pandrup og et tilsvarende antal på salgskontorer i Paris, Moskva, Dubai, Rio, Beijing og Bangkok.
Men finanskrise og voksende miljøbevidsthed op til FN’s klimatopmøde i København i år har givet Epoka tro på, at også danske virksomheders økonomiansvarlige er til at få i tale.
“Det er jo netop ikke uforeneligt både at leve op til kravene om økonomiske besparelser også på IT-området og tanken om grøn IT og bæredygtighed,” fortsætter Hans-Henrik Stenild og påpeger, at fokusering alene på strømforbrug er for ensidigt, når der skal tænkes ægte grønt.
CO2 ikke eneste miljøfaktor
Hver gang et ældre IT-anlæg får lov at arbejde videre spares f.eks. store mængder svært nedbrydelige tungmetaller, som ellers var blevet hældt på lossepladsen sammen med det i øvrigt funktionsdygtige IT.
“Life cycle-management må tænkes ind i virksomhedens samlede IT-løsning. Miljøhensyn handler ikke om CO2 og energiforbrug ved driften alene,” påpeger Hans-Henrik Stenild.
Netop denne tankegang finder man hos Epoka Group A/S. Virksomheden har specialiseret sig i opkøb, refurbishment (klargøring og konfigurering) og gensalg af high-performance, brugt IT-hardware.
Gennem sit verdensomspændende netværk opkøber Epoka servere, storage-systemer og netværksudstyr, der hos virksomhedens erfarne ingeniører og mekanikere med speciale i hver enkelt producents produkt, klargøres og gennemgås hjemme i Pandrup. Så reservedelsservicerede, nyrengjorte og nypakkede, fremstår produkterne, at de kan sælges igen med den sædvanlige typiske to års leverandørgaranti.
—
S&P-pressemeddelelse udsendt for NECAS den 5 feb. 09
Trods finanskrisen: Internationalt orienteret elektronik-virksomhed udvider og bygger ny fabrik i Støvring
Mens mange virksomheder i branchen er flygtet til lavtlønsområderne østpå, har Nibe Elektronik Center opnået succes ved at blive og specialisere sig i produktion af mindre, men avancerede underleverandørordrer til produkter, der sælges verden over – i hjemkommunen Rebild glæder borgmesteren sig
Den endelige beslutning er faktisk truffet her midt under finanskrisen. Elektronikvirksomheden Nibe Elektronik Center A/S, der skifter navn til NECAS A/S, har brug for mere plads og etablerer sig derfor i en helt ny fabrik, som er under opførelse. Den positive udvikling er dermed fortsat i en virksomhed, der har valgt og har haft succes med at gå mod strømmen og nu høster frugten af at tænke visionært og alternativt i en branche, hvor meget aktivitet ellers gennem årene er blevet flyttet til lavtlønsområderne i Østeuropa, Fjernøsten og særligt Kina.
Men ikke på NECAS, hvor man ikke bare har opretholdt beskæftigelsen, man har udvidet den i takt med stabile stigninger i omsætning og overskud år for år, trods store investeringer i produktionsfaciliteter. Eller måske netop derfor.
“Der er behov for, at nogen bevarer troen på fremtiden. Og her på NECAS har vi god grund til det,” forklarer en fremadskuende adm. direktør Ib Gosmer. Han glæder sig også over, at NECAS-ejeren, Hans Jørgen Jensen, Pandrup A/S, har godkendt at lægge også den nye produktionsadresse i Støvring-området i Rebild Kommune, ligesom den hidtidige, der har tjent virksomheden godt i 21 år. Den nye adresse er Juelstrupparken 9, nær motorvejen.
“Vi bliver her af hensyn til medarbejderne, og fordi vi er tilfredse med at være her, oplever et godt samarbejde med Rebild Kommune og desuden har haft relativt nemt ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft hertil. Man kan godt være lokal i et globaliseret verden,” mener Ib Gosmer.
Glad borgmester og erhvervschef
Ligeså tilfreds NECAS er for sin lokale forankring, ligeså glad er man lokalt for NECAS.
“NECAS’ beslutning er et dejligt positivt signal at få i en lidt svær tid. Et signal, som vi håber, kan være en inspiration for andre virksomheder,” siger erhvervschef i Rebild Kommune, Mogens Grøn. Han suppleres af kommunens erhvervsinteresserede borgmester Anny Winther:
“NECAS beslutning om ikke alene at blive men ligefrem bygge nyt og udvide i vores kommune opfatter jeg som en strategisk rigtig beslutning, som jeg kun kan være tilfreds med. Jeg opfatter beslutningen som en bekræftelse af kommunens målrettede arbejde på at fremstå erhvervsvenlig,” fastslår borgmesteren.
Til kunder i hele verden
Som underleverandør fremstiller NECAS vigtige, højteknologiske produkter, f.eks. til dels håndproducerede printplader med op til et par tusinde komponenter, nogle så små som sandkorn.
Og skønt NECAS-navnet ikke står nævnt mange steder, er der f.eks. avanceret NECAS-elektronik i de pakkemaskiner, der tæller de præcise antal meget forskellige klodser, der er i de legetøjs-pakninger, der er så populære hos alverdens børn. Der er også avanceret NECAS elektronik i landingslysinstallationerne i mange lufthavne, eller i højdemåleren som faldskærmsudspringeren benytter, og i de metaldetektorer som slagterierne bruger for at sikre, at efterladte injektionssprøjter ikke ender i det kød, vi spiser. Der er også avanceret og vejrbeskyttet NECAS-elektronik i de entreprenørmaskiner, der i disse år anlægger veje og gader i lavtlønsområderne i Kina – for avanceret til, at kunderne vil lade kineserne selv producere det.
NECAS er i øvrigt medlem af GripenDKteam, det svenske kampflyprojekt, der kandiderer til multimilliardordren som fremtidens kampfly i flyvevåbnet.
Både global og lokal
Nibe Elektronik Center A/S har samtidig valgt at lancere sit nye kortere, mere mundrette navn, NECAS, officielt. En sammenskrivning af det hidtidige navn og samtidig en forkortelse, man i virkeligheden hele tiden har brugt for eksempel som adresse på virksomhedens website.
“Vi er stadig stolte af vores lokale forankring, men det lange navn må dog heller ikke blive en direkte hæmsko, fordi vores kunder har svært ved at håndtere det globalt. Med det nye navn forsøger vi på en gang at placere os i en global verden og fortsat signalere forankringen i det lokale,” siger direktør Ib Gosmer. Virksomheden blev oprindeligt stiftet i Nibe i 1982 men flyttede i 1988 de 20 km sydøstpå til Støvring.
Sparring med kunden
Det er kunderne, altså de velkendte producenter af højteknologi, der kommer til NECAS med specifikationer på det stykke elektronik, man ønsker produceret og indarbejdet.
“Det, vi bl.a. kan, er at gennemføre den nødvendige sparring med kunden, så elektronikprototypen produktionsmodnes og kommer til at passe fysisk bedst muligt ind i det samlede produkt. Vi kan håndtere relativt små besværlige specialordrer,” forklarer Ib Gosmer.
Udover en stadig større ordretilgang har NECAS også behov for at få plads til stadig flere laboratorielignende rentmiljø-områder, hvor monteringen af de allermindste komponenter kan foregå med de finjusterede robotter.
NECAS er samtidig blevet stadig mere lagerførende ud i bl.a. kabinetter og chassis’er. Kunderne foretrækker stadigt oftere, at NECAS selv samler en stadig større del af hele varen, efter virksomheden har produceret og sat sit eget stykke elektronik ind. De processer kræver også mere lagerplads. F.eks. samles JAMO’s absolutte flagskib ud i eksklusive gulvhøjtalere også på NECAS, rundt om det avancerede delefilter, som virksomheden har produceret og monteret.
NECAS har i dag efter endnu en mindre udvidelse af medarbejderstaben omkring nytår ca. 30 ansatte. Den nye fabrik, der åbnes til august, får i første omgang et fabriksareal på ca. 2500 kvadratmeter mod 1500 kvadratmeter i den nuværende. Og så er der afsat plads og forberedt en fase 2-udvidelse, hvis den bliver nødvendig
