For fjerde år i træk kan Nørresundby Bank glæde sig over at have Danmarks klart mest tilfredse pengeinstitutkunder – i år oven i købet også på hver af de tre vigtigste delparametre i Analyse Danmarks ”Bankanalysen 2012,” der netop er offentliggjort

(STENSTRUP PR-PRESSEMEDDELELSE FOR NØRRESUNDBY BANK)

Nørresundby Banks salgs- og marketingchef Palle Skyum er meget tilfreds med, at det nordjyske pengeinstitut for fjerde år i træk har landets mest tilfredse kunder.

Kunderne i Nørresundby Bank er de pengeinstitutkunder i Danmark, der er klart mest tilfredse med den service, som deres primære pengeinstitut giver dem. Det viser Analyse Danmarks netop offentliggjorte og uvildige ”Bankanalysen 2012,” hvortil 5.313 kunder i landets forskellige pengeinstitutter* har besvaret det samme elektroniske spørgeskema.*

Nørresundby Banks salgs- og marketingchef Palle Skyum er meget tilfreds med, at det nordjyske pengeinstitut for fjerde år i træk har landets mest tilfredse kunder.

Det er i øvrigt fjerde år i træk, at Analyse Danmarks bankanalyse viser, at Nørresundby Bank samlet er bedst. På en svarskala fra 1 til 10, scorer Nørresundby Bank klart bedst med en gennemsnitskarakter fra kunderne på hele 8,7. Men hertil kommer i år, at det nordjyske pengeinstitut også opfattes som bedst på hver af de tre services, som kunderne i de danske pengeinstitutter generelt opfatter som vigtigst for dem, nemlig: ”Netbankfunktioner”, ”kvaliteten af rådgivningen” og ”imødekommenhed i den enkelte kundes egen bankafdeling”.

 

Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at Nørresundby Bank af pengeinstitutterne har den klart største andel af kunder, der vil anbefale deres eget pengeinstitut overfor andre mennesker.

 

Flest anbefalinger

 

”Vi kan naturligvis kun være stolte af og tilfredse med analysens resultat, og at Nørresundby Bank tilsyneladende år for år øger kvaliteten i forhold til vore kunders forventninger. Det viser, at det betaler sig at satse på nærhed, nærvær og personlig rådgivning med kvalitet uden at give køb på også teknisk set at være en topmoderne bank,” konstaterer Nørresundby Banks salgs- og marketingschef Palle Skyum. Han henviser til, at banken med de16 filialer i og omkring Aalborg altså også vinder kategorien som kundernes mest roste netbank:

 

”Vi har i mange år tydeligt kunne fornemme, at Nørresundby Bank har relativt mange, meget tilfredse og trofaste kunder, som undersøgelsen også viser. Ligesom vi hele tiden får flere nye kunder, der flytter til Nørresundby Bank på anbefaling af vores hidtidige kunder. Den udvikling vil vi naturligvis gøre meget for kan fortsætte.”

 

Mens 21 procent af kunderne i de danske pengeinstitutter som gennemsnit i 2012 overvejede at skifte pengeinstitut, var det i Nørresundby Bank kun ca. to pct. fremgår det også af stikprøveundersøgelsen, som Analyse Danmark har udarbejdet hvert år siden 2003. ”De to procent ligner faktisk vores egne registreringer meget præcist,” fastslår Palle Skyum.

 

Skiller sig ud

 

Teknisk ansvarlig for den uvildige bankanalyse er adm. dir hos Analyse Danmark, Henrik Feindor Christensen. Han understreger om analysen, at de enkelte pengeinstitutkunder, som regel sjældent har mere end begrænset kendskab til flere end deres eget pengeinstitut. Han anbefaler derfor at passe på med en alt for direkte sammenligning mellem de enkelte pengeinstitutters karakterer:

 

”Men med nu hele fire år på førstepladsen, så skiller Nørresundby Bank sig da klart ud som noget særligt,” tilføjer Henrik Feindor Christensen.

 

Foto: Nørresundby Banks salgs- og marketingchef Palle Skyum er meget tilfreds med, at det nordjyske pengeinstitut for fjerde år i træk har landets mest tilfredse kunder.

 

*For at undgå for stor statistisk usikkerhed er en række af landets mindste pengeinstitutter ikke opgjort selvstændigt i Bankanalyse 2012, da for få af deres kunder – hver gang under 50 – har besvaret AnalyseDanmarks spørgeskema. 69 af Nørresundby Banks kunder har svaret blandt undersøgelsens i alt over 5.000 respondenter.

 

For yderligere oplysning, kontakt Nørresundby Banks direktør Andreas Rasmussen på tlf. 98 70 30 00 / email: andreas.rasmussen@nrsbank.dk eller salg- og marketingchef Palle Skyum tlf. 61 62 74 99 / email palle.skyum@nrsbank.dk Spørgsmål til undersøgelsens teknik kan rettes til Analyse Danmarks adm. dir. Henrik Feindor Christensen, tlf.: 43 33 10 20 / email: hfc@analysedanmark.dk eller læs mere på: www.analysedanmark.dk