Årets gastronomiske bognyhed – også internationalt – er dansk og delvis nordjysk og lanceres derfor bl.a. i Aalborg ved en imponerende gallamiddag på Mortens Kro, torsdag aften den 5. juni.

Coffetablebogen "De Sublime 25" beskriver i ord og fotos besøg på 25 af verdens absolutbedste restauranter.

Coffetablebogen “De Sublime 25” beskriver i ord og fotos besøg på 25 af verdens absolutbedste restauranter.

STENSTRUP PR-PRESSEMEDDELELSE FOR mig selv og vores bog”

Der er tale om den opsigtsvækkende coffeetablebog ”The Sublime”, der over mere end 250 sider og på både dansk og engelsk præsenterer 25 af verdens allerbedste restauranter ifølge den helt aktuelle og anerkendte Worlds 50 Best” 2014-liste, der i øvrigt netop under stor mediebevågenhed har genindsat Restaurant Noma i København øverst på listen som verdens bedste restaurant.

Bogen, der bl.a. har den nordjyske journalist Mads Stenstrup i forfatterteamet, indeholder omfattende og smukt illustrerede kapitler efter besøg på hver eneste af disse 25 af verdens mest spændende og sublime restauranter bl.a., nr. 1 til 7. – uanset hvor på jordkloden, de er været placeret. Fra Sao Paulo og Lima i Sydamerika – til Napa Valley ved San Francisco til Singapore – og selvfølgelig rundt i Europa og tilbage til København, hvor også et besøg hos ranglistens nr. 43 Restaurant Geranium er skildret.

Det rigtige sted

På Mortens Kro har restauratør Morten Nielsen til denne særlige aften – sammen med forfatteren – sammensat en udsøgt stjernemenu med tilhørende vinmenu i respekt for niveauet på disse verdens absolut førende restauranter og selve den høje ambition med coffeetable-bogen. ”The Sublime” har i kunstnerens Lisbeth van Deurs smukke layout allerede fået en del foromtale, endnu inden den om få dage er færdigtrykt.

”At vi i et lille land som Danmark huser hele to restauranter på top 50 i verden er ikke nogen tilfældighed men skyldes den underskov af dygtige kokke og højkvalitetsrestauranter, som er opstået rundt om i landet. Det har derfor været helt logisk at gå sammen med Aalborgs vel nok mest anerkendte restaurant, Mortens Kro, om dette arrangement og en menu, der passer hertil,” forklarer forfatteren Mads Stenstrup.

Forfatterne bag bogen. Mad Stenstrup (stående yderst til højre) fortæller om tilblivelsen - på Mortens Kro, torsdag den 5. juni.

Forfatterne bag bogen. Mad Stenstrup (stående yderst til højre) fortæller om tilblivelsen – på Mortens Kro, torsdag den 5. juni.

Det i øvrigt afslappede helaftens-arrangement på Mortens Kro vil forløbe fra kl. 18.00 med velkomstdrinks fulgt op af den flotte middag, hvorunder Mads Stenstrup vil benytte et par af pauserne mellem de sublime serveringer til at fortælle lidt om bogens krævende tilblivelse, ligesom der bliver plads til et par anekdoter fra rejserne og de enkelte besøg. Prisen for deltagelse i arrangementet er sat til 1195 kroner, pr. kuvert, hvilket inkluderer et eventuelt signeret eksemplar af den flotte bog pr. par, idet ekstra bøger af 595 kr., i begrænset omfang kan bestilles og tilkøbes. Billetter sælges nu efter først til mølle-princippet via Mortens Kros hjemmeside www.mortenskro.dk, hvor aftenens menu også kan ses.

I forfatterteamet på i alt seks rejsende danske skribenter findes – udover Mads Stenstrup, der er tidligere journalist ved bl.a. Nordjyske og JP – bl.a. internationalt anerkendte danske gourmeter som redaktør Bent Christensen, der udgiver Den Danske Spiseguide og desuden selv har siddet i Worlds 50 Best-juryen – samt restauratørerne Allan Poulsen, Bagatelle Oslo og Søren Pedersen, Norsminde Kro ved Aarhus. De hundredevis af flotte og meget forskellige kvalitetsfotos, der pryder bogen, er stillet til rådighed af de omtalte restauranter og deres dygtige fotografer selv.

Vedhæftede illustrationer forestiller henholdsvis forsiden på ”The Sublime”, der udgives på forlaget Bent Christiansen samt et foto af den af forfatterne, der stiller op ved aftenens arrangement, journalist Mads Stenstrup