Perspektivrig prøveboring i Vendsyssel lige om hjørnet: På baggrund af lovende geologiske undersøgelser investerer det franske energiselskab Total – sammen med statens olie- og gasselskab, Nordsøfonden – foreløbig 200 millioner kroner over de næste par år
(Presseinfo for Total / Nordsøfonden)
Der skal bores meget dybt efter eventuelt alunskifergas i Vendsyssel. Sandsynligvis 3000-4000 meter ned.
Ifølge de fleste beregninger vil produktionen i de nuværende danske gas- og oliefelter i Nordsøen falde så meget, at Danmark ikke længere vil være selvforsynende fra omkring år 2020. Men først i perioden 2035-2050 regner man ifølge regeringens energiplan med at kunne overgå fuldt til vedvarende og bæredygtig energiforsyning. Hvad skal der energiforsyningsmæssigt ske i mellemtiden? Og hvor ligger der i øvrigt positive danske og nordjyske erhvervsmuligheder for fremtiden?
Et nordjysk gaseventyr kan vise sig som en af de mere realistiske muligheder for, at udfordringen vedrørende fortsat selvforsyning kan skydes mange årtier ud i fremtiden, ligesom nye eksportmuligheder også kan komme på tale. Så realistisk, at klima- og energiministeren har udstedt licens til et konsortium bestående af det franske energiselskab Total E&P og statens olie- og gasselskab, Nordsøfonden. Konsortiet har fundet allerede kendte geologiske undersøgelser så lovende, at man foreløbig har sagt ja til at være hovedinvestor og operatør i et prøveboringsprojekt til 200 mio. kr., der vil blive gennemført et endnu ikke klarlagt sted i Vendsyssel i løbet af 2012 og 2013. Viser de faktiske prøveboringsresultater sig også tilstrækkeligt positive, er konsortiet klar til at følge prøveboringerne op med en testfase fra 2016 og eventuelt egentlig produktion fra 2020, hvis og såfremt…!
”En udvikling, der på lang sigt, kan medføre et betragteligt antal lokale jobs og betydelige erhvervsinvesteringer muligvis i milliardklassen i området, som Total sandsynligvis så også er klar til at gå ind i,” forklarer projektkoordinator hos Total, Henrik Nicolaisen.
Høringer på vej
Foreløbig er det dog det økonomisk mere overskuelige prøveboringsprojekt, der står klart nærmest for døren, og som involverer et boretårn, ca. 50 fagfolk samt opgaver til et par håndfulde lokale håndværkere i et halvt års tid.
Hos Total forventer man kun at være få uger, højest en måneds tid, fra at kunne indsnævre interesseområdet, som i øjeblikket omfatter en væsentlig del af Vendsyssel i et 40-50 km tværgående bælte fra Jammerbugt mod Kattegat med Hirtshals som det nordvestligste punkt og Hals som det sydøstligste. Dernæst skal man med geologernes hjælp så vidt muligt allerede i løbet af første kvartal 2012 have fundet den helt ideelle lokalitet og et passende arbejdsområde, ca. en hektar land, hvorefter man går i gang med de nødvendige miljøscreeninger og derefter selve boringsarbejdet, måske i andet halvår af 2012 eller begyndelsen af 2013. Selve prøveboringsarbejdet – inklusiv fysiske forberedelser ventes at tage tre til seks måneder.
Som operatør ønsker Total forud desuden at gennemføre en VVM-undersøgelse (”Vurderinger af virkninger på miljøet”), selv om det faktisk ikke lovgivningsmæssigt er et krav ved midlertidige installationer som dem, der skal til i forbindelse med prøveboringen. Alligevel er der altså et antal høringer på vej i de kommende måneder indenfor det snart indsnævrede, særligt lovende geografiske bælte gennem Vendsyssel. Når arbejdet er så langt, vil man også tage kontakt til relevante lodsejere.
”Det konkrete målområde vil blive identificeret ud fra, hvad allerede tilgængelige regionale geologiske og geofysiske undersøgelser har vist om de forskellige geologiske lag dybt i undergrunden. Samtidig kan og vil vi også udvise fleksibilitet i forhold til, hvad der for lokalområdet er mest hensigtsmæssigt. Med den boreteknik, som Total som operatør vil benytte, hvis vi engang kommer til en egentlig produktionsfase, er det som regel ikke afgørende, om der bores ned i undergrunden fra en helt konkret mark, hvis det til gengæld kan blive fra en nærliggende”, understreger Henrik Nicolaisen.
Miljøet i centrum
Høringerne gennemføres altså for, at konsortiet bag prøveboringerne kan få borgernes lokale input til, hvor det er særligt velegnet at bore, da man samtidig ønsker at påvirke omgivelserne og lokalbefolkningen mindst muligt, mens arbejdet står på med en del støj og tung kørsel til følge. Skulle der senere vise sig mulighed for en egentlig produktion, vil lokalbefolkningen kunne glæde sig over, at ingen permanent installation på jordoverfladen i princippet behøver at blive højere end tre meter.
”På samme måde er vi også netop nu i gang med at involvere og orientere de relevante kommuner nordenfjords (Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg) inklusiv borgmestre og topembedsmænd,” fortæller Henrik Nicolaisen. Som operatør er det naturligvis en af de væsentligste prioriteringer for Total at leve op til alle sikkerheds- og miljøregler og til sidst sikre at prøveboringsområdet reetableres landskabsmæssigt som før.
”Fra Nordsøfondens side glæder vi os i den forbindelse over at kunne bidrage til arbejdet i konsortiet med bl.a. vores viden og erfaring om særlige danske forhold ,” fremhæver Peter Helmer Steen, administrerende direktør i Nordsøfonden, konsortiets anden part.
Staten tjener stort på succes
Nordsøfonden er som nævnt statens olie- og gasselskab, som sammen med en række danske og udenlandske selskaber leder efter olie og gas i Danmarks undergrund. Primært til vands, men altså nu også lands. Som konsortiedeltager betaler Nordsøfonden 20 procent af projektudgifterne i prøveboringsfasen og har samtidig ret til 20 procent af produktionen. Herudover har staten betinget sig at hente rundt regnet to-trediedele hos både Total og Nordsøfonden i skat af de eventuelle milliardindtægter, som kan blive det langsigtede resultat af en succesfuld prøveboring.
”En betragtelig indtægtsmulighed, synes vi. Som i sidste ende vil kunne komme skatteyderne til gavn,” konstaterer Peter Helmer Steen.
Fra sumpgas til alunskifergas
En af Aalborg Portland Cementfabrikkers boreenheder i aktion ved Frederikshavn.
Gasboringer er i øvrigt ikke noget nyt i Vendsyssel, heller ikke til lands. Tilbage omkring forrige århundredeskifte og særligt i perioden 1930-50 blev der hentet anseelige mængder gas op af undergrunden i specielt Frederikshavns-området. Gassen blev dengang brugt til at opvarme adskillige hundrede husstande, ligesom op mod 600 køretøjer herunder rutebilen mellem Frederikshavn, Sæby og Aalborg i mange år kørte på lokalt naturgas. Også kommunen, sygehuset, værftet og en stor del af den øvrige industri i området benyttede primært gassen.
Dengang blev ”sumpgassen” fundet og udnyttet i forbindelse med vandboringer kun et par hundrede meter under jordoverfladen. Gassen, der skal ledes efter anno 2012, hedder ”alunskifergas” og forventes at kunne findes i et skiferlag meget længere nede i jorden, nemlig omkring 3000-4000 meters dybde. Det skal i givet fald, hvis det til sin tid kommer til egentlig produktion omkring 2020, uddrives via brøndstimulering, teknisk benævnt ”hydraulisk frakturering.” Det er en teknologi, som danske borefolk har gjort sig til eksperter på i forbindelse med de seneste 40 års olie- og gasudvinding i Nordsøen. Her pumpes et mix primært bestående af vand og sand under stort tryk ned i dybderne med det formål at skabe millimetersmå sprækker i det relevante skiferlag, hvorigennem gassen forventes at strømme til en række vandretliggende, perforerede borerør.
”Teknikken er kostbar og omkostningerne vil blive for store, hvis tilstrækkelige mængder gas først viser sig at kunne udvindes dybere nede end 4.000 meter,” tilføjer Henrik Nicolaisen.
Måske fem gange Nordsøgassen
Kun relativt få steder i Europa vurderes der at være tilstrækkelige muligheder for udvinding af den slags gas, heriblandt altså i det relativt smalle bælte, der ventes at gå tværs gennem Vendsyssel, mod sydøst gennem Kattegat over Nordsjælland, Sydsverige og Østersøen ned i Polen. Polakkerne er i den forbindelse længst fremme med tilsvarende projekter, mens Danmark og Nordjylland med dette projekt også kommer godt med. I Sydsverige har Shell omvendt allerede konstateret, at der ikke var tilstrækkeligt at komme efter trods oprindeligt tilsvarende forventninger.
Potentialet af alunskifergas vurderes i Danmark, og altså primært i Nordjylland, til at være op til fem gange større, end de mængder naturgas, som de seneste 40 år er hentet op af den danske del af Nordsøen. Det er som nævnt forventningen, at Danmark i tilfælde af succes med det nordjyske projekt kan forblive energimæssigt selvforsynende i mange årtier frem – foruden tilsvarende udsigter til ekstra skatteindtægter i tocifret milliardstørrelse, samt – ikke mindst – masser af nye nordjyske arbejdspladser.
Omkostningerne til den særlige teknik, der skal til for at uddrive alunskifergassen, er til gengæld så ekstraordinært store, at det f.eks. ikke vurderes at give mening at forsøge tilsvarende til havs med de nuværende energipriser.
En særlig miljømæssig kvalitet ved naturgas, herunder alunskifergassen i Nordjylland, er i øvrigt, at den som brændsel kun udleder halvt så meget CO2 som f.eks. kul, hvorfor en vellykket satsning på fortsat gasproduktion vil kunne hjælpe med til, at Danmark kan overholde sine internationalt forpligtende CO2-mål.
Total er i øvrigt medspiller på tilsvarende projekter i bl.a. Polen, Argentina og Texas, USA. USA er i den sammenhæng allerlængst fremme i verden med for længst igangsat skifergasproduktion. Fra 2006 til 2011 er andelen af skifergas i USA’s samlede gasproduktion steget fra 3 til 14 procent, hvilket også har været med til at gøre landet selvforsynende med gas.
For yderligere information, kontakt Totals projektkoordinator i.f.t. den nordjysk prøveboringslicens, Henrik Nicolaisen på tlf.: 4599 9113 / 5339 0196 eller email: henrik.nicolaisen@total.com
Læs evt. mere om den nordjyske gasprøveboring på projektets nye hjemmeside: www.skifergas.dk under oprettelse (der fra 1. januar også åbner i en dansk version) og om Nordsøfonden, statens olie- og gasselskab, på www.nordsoeen.dk