2. marts 2002, Jyllands-Posten, Sektion 4 (Go_Lørdag), Side 6, Mads Stenstrup…, 1716 ord, Id: Y2313100
Mens nutidens stjerne Camilla Martin snart svinger ketcheren i All England, hygger
alle tiders danske badmintonspiller Erland Kops sig i sit thailandske vinterdomicil.
Jyllands-Posten har besøgt den temperamentsfulde ridder af Dannebrog, der nægter
at gå med kasket.
Det er en venlig men bestemt Erland Kops, der møder os denne morgen. Mens hans
gæster har fjeret den oven på den lange rejse er den lokale planteskoleindehaver straks
ved det thailandske daggry blevet afhentet oppe i byen, og nu dirigerer den 63-årige eksbadmintonstjerne
rundt med den lille smilende fyr som en yngre og mindre stivrygget
Kops i 1960’erne piskede sine modstandere rundt på banen. Hurtigt og smagfuldt får han
fyldt det midlertidige hjem op med eksotiske og farverige planter i tilhørende krukker.
Sparet bliver der ikke for Kops er ikke nærig, når det gælder kvalitet. Blomsterorgiet ville
givet have kostet i tusindvis af kroner derhjemme. Heldigvis befinder vi os i Pattaya den
thailandske badeby, der trods sit blakkede ry har været ægteparret Kops’ vinterhi
gennem mange år.
Enhver anden havde nok på forhånd opgivet den håbløse kamp for ikke at blive
forbundet med Pattaya og fundet sig en mere respektabel ferieadresse. Men ikke
Kops’erne de overvejer tværtimod at oprette en internetside med deres version af
sandheden om Pattaya. Nærmest ser de sig som en slags ambassadører for byen. Den
del af byens natteliv, der omhandler mindreårige ludere af begge køn, virker, som dagene
går, heller ikke mere påtrængende, end det man kan opleve i Amsterdam eller
København. Og Kops’erne koncentrerer hellere gæstfriheden om stedets hoteller og
restauranter, de 18 golfbaner, strandene, dykkermulighederne og dyreparkerne.
Slut med All England
Indtil for få år siden ville den aldrende stjerne som en selvfølgelighed hvert år på denne
tid have indfundet sig ved verdens mest prestigefyldte badmintonturnering, All England,
og heppet på Camilla Martin og Peter Gade, der dog i år er skadet. På samme måde som
han tidligere har heppet på Poul-Erik Høyer, Morten Frost, Kirsten Larsen, Lene Køppen,
Flemming Delfs og Svend Pri. Størst af alle var Erland Kops imidlertid selv. Med en fysik,
der hver dag krævede flere på hinanden følgende træningsmodstandere, nåede han fra
1958 syv individuelle All England-titler og fire i double. Den gang blev der ikke kæmpet
om hverken VM’er eller OL-medaljer i badminton. En suveræn præstation, der for et par år
siden indbragte ham hæderen og en plads i Parkens Hall of Fame for næststørste danske
idrætspræstation i det 20’ende århundrede. Kun blev den legendariske sejler Paul
Elvstrøms fire olympiske guldmedaljer vurderet højere. Sidste år på dronningens
fødselsdag blev Erland Kops ydermere tildelt ridderkorset. Men e᧸er at All Englandturneringen
er flyttet fra London til Birmingham har parret fået nok. At skulle kæmpe sig
igennem hele den mørke årstid derhjemme nægter Kops’erne dog også. Og den årlige
18/2/2017 Vinterhi: Ambassadøren i Pattaya Mediearkiv
Infomedia
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=Y2313100 2/4
Thailandstur har flyttet termin.
Hjemlig hygge
E᧸ektivt og velovervejet gøres det midlertidige hjem lige så hyggeligt som privaten
hjemme på Østerbro i København, hvor indrammede avisartikler har fået lov at hænge i
kontoret. De mange pokaler har Kops for længst foræret barndomsklubben KBK.
Fornøjet får Erland Kops det, som han vil have det med den e᧸erhånden stærkt
svedende blomsterhandler. Sådan som han i alle livets forhold altid har lagt vægt på og
betaler prisen. Sammen med fru Hanne får han snart gjort den store lejlighed med de fire
dobbeltværelser helt præsentabel for de adskillige hold venner, som parret agter at
hygge sig med på ski᧸ de næste otte-ti uger. Jyllands-Postens udsendte har fedtet sig
med på første hold. Over morgenmaden med udsigt over bugten lige neden for opregner
Erland Kops, at parret i alt har besøgt deres elskede Thailand 30-40 gange gennem årene.
Nok bliver han næsten hver dag mødt af thailændere, der husker og hylder ham for hans
badmintonmeritter. Men var det hyldest, han søgte i Østens fugtige varme, havde han
nok valgt Malaysia eller Indonesien, hvor spillet med fjerbolden mere end her er
nationalport og tidligere vindere dyrkes som guder. Fra sin ØK-tid i Bangkok sidst i
1950’erne har Erland Kops holdt fast i minderne om fridagene, der netop gik til Pattaya,
som dengang bare var et par fiskerhytter og et snoldet hotel på stranden. Gammel
kærlighed, der ikke er rustet, selv om byens mødom så tydeligt er taget siden.
Fodmassage i timevis
Undervejs kommer han med tips om alle de ting, vi bør se og opleve, inklusiv
middagsmaden hos en lille haltende mand i en sidegade af åbenlyse årsager betegnet
Knæbindet. Eller den berømte thaimassage, der fås allerbedst på det lokale blindehjem,
og hvor vi senere erkender, der virkelig tages smertende grundigt fat. Selv erklærer han
kun at føle sig rigtigt tilpas, hvis han mindst tre gange om ugen modtager en timelang
fodmassage på stranden. De daglige strandture er ikke, hvad de er for andre. Aldrig kunne
ridder Erland i modsætning til sin hustru drømme om at opholde sig mere end fem
minutter i en liggestol. Hvis ikke han opholder sig i vandet, så er han på farten. Og
opholder han sig på lejlighedskompleksets lille private strand neden for klipperne og det
gør han hver dag så bruges det meste af tiden til forbipasserendes overraskelse til at
samle selv de mindste stykker a᧸ald op. Men tag ikke fejl, lige så venlig og gæstfri Erland
Kops er denne første feriemorgen, næsten lige så temperamentsfuld viser han sig, hvis
tingene ikke helt går, som han synes. Hyggelig uforpligtende småsnak uden indhold skal
man eksempelvis være varsom med at spilde hans tid med. Som da Deres udsendte et
par dage senere under Knæbindets servering af ultrastærk kylling i kokosmælk, carry og
chilli formaster sig til at foreslå, at Kops’ elskede badmintonspil måske kunne gøres mere
publikumsattraktivt ved at spille på tid som i fodbold fremfor som nu i sæt. “Jeg gider
ikke at diskutere den slags ævl med folk, der så tydeligt ikke aner, hvad de snakker om,”
hvisler han og marcherer trods sin operativt afstivede ryg en iskiasnerve har i flere år
generet af med retning mod stranden.
Sødsuppedansk
Nogen stor diplomat lægger han altså ikke vægt på at være. Uden at bære nag skjuler
Kops ikke, når han opfatter en som idiot, hvilket måske også er grunden til hans
indimellem anstrengte forhold til badmintonforbundet og hans omski᧸elige
erhvervskarriere siden de aktive badmintonår. Under morgenbadeturene, som Kops
hurtigt får gjort til fast tilbagevendende behageligt punkt under besøget fortæller han
18/2/2017 Vinterhi: Ambassadøren i Pattaya Mediearkiv
Infomedia
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=Y2313100 3/4
hurtigt får gjort til fast tilbagevendende behageligt punkt under besøget fortæller han
bl.a. om tiden som UK-chef i badmintonforbundet. En periode, som af og til gav
anledning til slagsmål, som da han nægtede at udtage den da forsvarende All England
mester Ib Frederiksen til næste års turnering, fordi han intet havde præsteret i den
mellemliggende periode. Sødsuppedansk mentalitet er ikke Kops’ livret. Jens Peter
Nierho᧸ satte han også under stor mediebevågenhed af Thomas-Cup-holdet, da denne
havde tabte en relativt ligegyldig kamp til en på papiret svagere modstander. Et resultat,
der ellers ikke kunne ændre på danskernes samlede sejr. “Jeg er aldrig blev kaldt talent
men en møver. På den måde synes jeg, at det er synd for alle de talenter, der aldrig
vandt,” erklærer han ironisk og kalder den nuværende ungdom er overforkælet. “Hvorfor
ikke træne med de brugte nærmest fjerløse bolde i en overopvarmet fugtig hal, ligesom
vilkårene er her i Østen. Hvordan tror man, at vi andre lærte at vinde herude,” som han
siger.
29 døgn i en fragtbåd
En sigende historie falder for om hvordan han ramte totalt ved siden af en blød høj serv
fra datidens arvefjende, indoneseren Eddy Chung, foran 10.000 måbende tilskuere i
Singapore, der ellers netop havde fået Kops præsenteret som verdens bedste spiller. “De
kunne jo ikke vide, at når jeg ravede rundt på banen som en fuld sømand, så skyldtes det,
at jeg lige var gået i land e᧸er 29 døgn om bord på en fragtbåd på vej fra Italien. Sådan var
det dengang,” griner Kops. Selv nægter han at være blevet presset ud af
badmontonforbundet. Blot tog han for knap ti år siden konsekvensen af den holdning,
han selv havde ha᧸ til de gamle “UK-nisser,” dengang han var ung og aktiv spiller: “Det var
der måske nogle andre, der skulle prøve i dag,” siger han.Det temmelig udanske
temperament og den stålsatte vilje har medgiver han i et roligt øjeblik givet ham
problemer undervejs. Men ikke om Erland Kops fortryder. Bl.a. får vi under besøget i
Bangkok mere indsigt i de par år, da Kops var ansat i ØK i Thailand, og hvordan man
pludselig ville have ham til at lave bogholderarbejde inde i det stilfulde hovedsæde i
Bangkok Centrum fremfor at lade ham passe sit elskede job som tilsynsførende på en
savmølle i provinsen. “Den gang sagde man De, klappede hælene sammen og var beæret
overhovedet at få lov til at arbejde i ØK. Men ikke om jeg ville.” Og så sagde Kops op uden
at have krav på hjemrejsebillet den fireårige kontrakt havde han jo brudt. Det endte med
at tage ham halvandet år og utallige badmintonturneringer i Østen at komme hjem til
København. Her har han siden beskæ᧸iget sig forskellige steder som hos Hempels
Skibsfarver, været medejer af Trier Sport, oprettet og solgt tre motionsinstitutter og som
værtshusholder drevet såvel Nikolaj Pub og Erlands Pub, den sidste ejer han fortsat, men
dri᧸en er nu bortforpagtet. Senest har han gjort en del i formidling af sportssponsorater
bl.a. til seksdagesløbene. For to-tre år siden gik han på pension og fortæller, at han blot
håber at have penge nok til han bliver 74 år. “Så har jeg sikkert ikke brug for flere.”
Selvstændighed var målet
Med stolthed iblandet et snert af økonomisk ærgrelse i stemmen fortæller Hanne,
hvordan en aldrende rigmand, der ellers hver eneste dag havde lagt op mod 2000 kr. i
pubben blev smidt ud af gemalen, da rigmanden mente at have købt sig til ret til at
kommentere andre og mindre velstillede af kunders væremåde. “Selvstændighed, ikke
rigdom har altid været hans mål. Sådan er han bare,” siger hun. Begejstret viser Hanne og
Erland kops en anden dag rundt på Østens måske mest fashionable hotel, Oriental i
Bangkok, hvor han i de store år blev indlogeret og hyldet som stjernedeltager i de lokale
18/2/2017 Vinterhi: Ambassadøren i Pattaya Mediearkiv
Infomedia
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=Y2313100 4/4
Bangkok, hvor han i de store år blev indlogeret og hyldet som stjernedeltager i de lokale
turneringer. Hotellet hvor han flere gange nærmest levede som en konge med alt betalt
men uden ret mange penge at tage med sig. Vi får også historien om hans e᧸erfølgende
korte karriere hos SAS. Her blev Kops kort e᧸er sin ØK-tid og lange hjemrejse ansat som
tolk uden at tale ret meget thailandsk: “Selvfølgelig skulle jeg bære uniform. Men kasket,
det ville jeg altså ikke,” siger han. mads.stenstrup@jp.dk
KOMPROMISLØS Selv om Erland Kops gang på gang har ski᧸et branche, fordi han
ikke ville gå på kompromis, har han altid formået at holde næsen oven vande i disse
måneder som hvert år på denne tid i ThailandArkivfoto: AP
