Det 3 år gamle aalborgensiske ejendomsinvesteringsfirma fokuserer langsigtet og har netop erhvervet to nye boligudlejningsejendomme i Køge og Frederikssund*. Porteføljen er siden 2018 vokset til ca. 450 mio. kr. – på vej mod en foreløbig værdi af ca. 850 mio. kr. Folkene bag har selv hånden økonomisk på kogepladen, og de foreløbig 25-30 medinvestorer, som Jan Thaarup og Torben K. Madsen, erklærer sig meget tilfredse med selv at slippe for bøvlet og samtidig blive ”større fisk i vandet”
Stenstrup PR-pressemeddelelse for NECTAR INVEST a/s
Jord og ejendom har historisk vist sig at være den mest stensikre, langsigtede investering. Men forretningen kræver kapital, viden og tålmodighed. Skal den være profitabel, så skal de rigtige ejendomme, placeringer, priser og samarbejdspartnere identificeres. Ligesom selve arbejdet med udlejningen kræver indsigt.
Nectar Invest A/S i Aalborg har opbygget en succesfuld forretningsmodel, der har samlet et voksende netværk af professionelle og semiprofessionelle private investorer, der sammen med firmaets indehavere har investeret i en stadig længere række boligudlejningsprojekter. Konstant er man på udkig efter relevante nye emner uden at forhaste sig. Særligt i og omkring København, hvor potentialet og udlejningsprisniveauet er højt – men også lejlighedsvis herhjemme i Aalborg f.eks.
Investorkredsen bag Nectar Invest, der blev etableret i sommeren 2018, består foreløbigt primært af nordjyske forretningsfolk og erhvervsledere, der i Nectar-regi pr. dags dato har overtaget eller færdigbygget foreløbig en halv snes projekter til en værdi af ca. 450 mio. kr. med i alt 130 lejligheder (der holdes fuldt udlejede). Og forventning om yderligere ca. 170 lejligheder på vej ind de næste måneder: Samlet investering ca. 850 mio. kr. Investordeltagelse i de enkelte projekter kræver minimum 750.000 kr.
”Vi fokuserer på nye velindrettede, velplacerede kvalitetslejeboliger til familier og par med to almindelige lønindkomster – altså de lejere, der er flest af,” forklarer den ene af de to indehavere bag – Nectar Invest A/S, Bjørk Krogshave. Forud for etableringen af Nectar trækker Bjørk bl.a. på en erhvervsmæssig baggrund som formue strateg, erhvervsassurandør og pensionsrådgiver i Aalborg. Bjørk og tre medarbejdere, der administrerer projekterne og forholdet til investorer og lejere, arbejder fra kontorer hos NOVI i Aalborg. Men lige så vigtigt så er den anden indehaver, Thomas Borg og to andre medarbejdere, placeret i København, hvor de via et stort lokalt netværk og grundig analyse identificerer de rette projekter og samarbejdspartnere herunder håndværkere, entreprenører og viceværtsselskaber. Borg er oprindelige CBS-uddannet og har siden 2010 opbygget en baggrund som rådgiver for forskellige betydelige ejendomsinvesteringsfirmaer.
”Vores forskellige kompetencer, relevante forskellige geografiske placering samt forskellige netværk spiller godt sammen,” forklarer Bjørk Krogshave om duoen. Han fremhæver, at investorerne hos Nectar Invest ikke går efter kortsigtede højtforrentede, risikable hurtigt ind og ud-projekter.
”Hos Nectar Invest satser vi derimod at forblive i 5-10 år i hvert projekt og så sælge med fortjeneste, hvilket typisk bør ende med en stabil forretning for investorerne på 8-10 pct. p.a. ift. egenkapitalen. Det er derfor tålmodige medinvestorer til den slags, vi arbejder med, Til gengæld bliver investorerne større fisk i søen, end de har mulighed for hver for sig og med 24/7-adgang til direktionen,” uddyber Bjørk Krogshave.
Kort fortalt lokaliserer Nectar Invest interessante investeringsmuligheder og tager tilbud hjem på nyopførte boligudlejningsejendomme eller færdigudviklede projekter klar til opførsel, som det oftest er Thomas Borg og staben i København, der har fundet og lavet de første analyser på. Investorkredsen – som er forskellig fra ejendom til ejendom, selv om flere også er gengangere – lægger sammenlagt 20-30 procent som egenkapital, hvoraf Nectar Invests to indehavere altid personligt stiller med en tiendedel selv. De resterende 70-80 procent lånefinansieres. Projekterne har indtil i dag typisk haft en værdi af 30 til 100 mio. kr. pr. stk.
Thomas Borg forklarer, at markedet hele tiden sonderes kritisk for relevante gedigne projekter tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport og grønne områder:
”Vi bruger rigtig meget tid på at gennemgå projekterne både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Det er selvfølgelig afgørende, at der er udsigt til en fornuftig langsigtet rentabilitet og drift i projektet.”
Investorer opnår tid og indsigt
Investorerne er tilfredse. En af dem, CFO og medejer hos pumpeproducenten Desmi, Jan Thaarup, har foreløbig selv investeret i 3 Nectar Invest-projekter og dermed knap 100 lejemål. Han siger:
”Mit daglige erhvervslederjob kræver fuld fokus næsten døgnet rundt. Privat vil jeg gerne investere langsigtet i bl.a. ejendomme. Men jeg har bare ikke tiden til selv at sætte mig tilstrækkeligt ind i det marked. Her giver Nectar Invests model, der bygger på kompetencer, grundighed og også en høj grad af tillid, god mening. Men jeg har også kendt og samarbejdet med Bjørk Krogshave gennem mange år – også i andre vellykkede rådgivnings og investeringssammenhænge.”
Torben K. Madsen, medejer af industriautomations-virksomheden Tic Elkas i Randers og Skovlunde, er også med i foreløbig fem Nectar Invest-projekter. Han har samme tilgang som Jan Thaarup og siger:
”Det at kunne arbejde med et antal investorers samlede kapital gør også, at Nectar Invest med større risikospredning kan agere i forhold til væsentligt større projekter, end vi som trods alt mindre enkeltinvestorer ville kunne hver for sig. For mig er det desuden meget vigtigt, at Nectar-folkene ikke bare investerer kompetent på vores vegne, men at de selv har hånden med på kogepladen som medinvestorer. De lover ikke bare guld og grønne skove, men har Indtil videre på nøgletal til fulde levet op til mine forventninger.
*
- Willes Have – I hjertet af Køge opføres 29 luksuslejligheder med store terrasseområder og parkeringskælder, der står indflytningsklar i august 2022. se: https://www.nectarinvest.dk/willes-have/
- Rørbækhus – I det nye byområde Vinge mellem Frederikssund og Ølstykke tæt på nyåbnet S-togsstation opføres 42 topmoderne boliger i 5 etager med enten terrasser eller altaner og indflytning ultimo 2022.
Illustration 1-4: Bjørk Krogshave og Thomas Borg foran og oven på ejendommen på Skelmosevej 10 i Valby, som Nectar Invest erhvervede i 2020 og udlejer med 16 moderne lejligheder i New Yorker-stil og bl.a. 250 kvadratmeter fælles tagterrasse på taget.
For yderligere oplysning, kontakt Nectar Invests adm. dir. og medindehaver Bjørk Krogshave tlf. 20 78 85 40 eller e-mail: bk@nectaram.com eller formand Thomas Borg tlf.: 26 80 16 10, email: t.borg@nectaram.com Eller læs mere på: www.nectarinvest.dk