Salt & Pebers ”OfficeCatering”, der leverer 70.000 frisktilberedte kantinefrokoster i Odense-området, er blandt de første i landet, der certificeres som ”Hjertevenlig” – for sine sunde og lækre anretninger

Tiden er ikke alene til lækre og delikate frokostløsninger rundt om på landets arbejdspladser – de skal også være sunde. Cateringvirksomheden Salt & Peber i Odense er blandt landets første, der har søgt om og netop fået certificeret sit kantinemenukort som ”hjertevenligt” af Hjerteforeningen.

”At menuerne nu må bære Hjerteforeningens logo er et udtryk for, at vi efter besøg og grundig gennemgang har fundet, at Salt & Pebers kantineanretninger lever op til vores forventninger om sunde og alsidige måltider,” forklarer en meget tilfreds diætist hos Hjerteforeningen Dorthe Kern. Mindst tre gange om året vil Hjerteforeningens specialister herefter efterkontrollere, at Salt & Peber stadig lever op til de gode hensigter om at levere bl.a. fedtfattige, grøntsags- og fiberrige frokostanretninger ud til sine kunder.

Mens adskillige selvdrevne virksomhedskantiner de seneste år er blevet certificerede, er det relativt nyt, at cateringvirksomheder, der leverer ud af huset – ”eller ind i kontoret,” som Salt & Peber udtrykker det – også ønsker at leve op til Hjerteforeningens certificering.

Medindehaver af Salt & Peber-køkkenet på Odensevej 90, restauratør Palle Enøe, er af samme årsag stolt af Hjerteforeningens melding:

”Som moderne catering- og kantinemadsleverandør betyder det meget for os, at vores kunder stoler på, at vi kan leve op til deres ønsker om ikke bare lækker men også sund mad i harmoni med virksomhedernes egne sundhedstilbud til deres ansatte,” forklarer Enøe og fortsætter:

”En certificering og den stadige efterkontrol fra netop Hjerteforeningen vurderer vi, må være den bedste garanti for vores kunder. Samtidig er det også en motivation og reminder for vores medarbejdere om altid både at tænke i lækre og ernæringsrigtige kostsammensætninger.”

Ingen formynderi

Siden Salt & Peber søgte certificeringen, har Hjerteforeningens besøg og udredningsarbejde dokumenteret, at virksomhedens kantinemad i forvejen var tæt på målsætningerne. Men kokkene og køkkenpersonalet er samtidig gennem specifikke undervisningsforløb blevet yderligere bevidstgjort om betydningen af eksempelvis masser af grøntsager og at levere brød med rigeligt med fibre samt at benytte mindre kalorietunge mælkeprodukter end f.eks. creme fraiche i sine salatdressinger og sovser.

For at Salt & Pebers kantinekunder ikke skal føle sig udsat for rent formynderi, kan OfficeCatering- løsningerne oveni leveres med eksempelvis supplement af mindre fedtfattige salatdressinger og smør o.s.v – kunderne har selvfølgelig lov til selv at vælge:

”Det er også i orden med Hjerteforeningen. Bare vi ved, at de leverandører, som vi certificerer, hver gang leverer et bredt udvalg af magre og sunde alternativer, så den enkelte deltager i kantinefrokosten altid har mulighed for at vælge sundt,” fortsætter Dorthe Kern.

”Vores fornemmelse er, at stort set alle vores kunder med tiden vil foretrække de hjerterigtige løsninger,” tilføjer Enøe. Salt & Peber serverede i 2010 omkring 70.000 portioner kantinemad i Odense-området primært til mindre og mellemstore virksomheder.

Stadig også festmad

Salt & Peber er desuden fortsat i aften- og weekendtimerne storleverandør af festmad til private selskaber med levering ”ind i huset,” helt ind i på køkkenbordene i de private hjem.

Også på det område vil man bruge erfaringerne fra Hjerteforeningens certificering af kantinemaden.

”Vores festmad er i høj grad fedtfattigt tilberedt med masser af grøntsager og bygget op over ovnstegt kød. Men for mange hører der jo stadig flødesovser og knap så sunde deserter til en rigtig fest. Vi synes også, at hvis man lever sundt til hverdag, skal der være plads til lidt ekstra til fest. Så vores festmenuers kostsammensætninger laver vi ikke om på”, understreger Palle Enøe.

Salt & Peber, der har hovedkontor i Odense, er ved at udvikle sig til en landsdækkende cateringkæde, har også netop fået certificeret sit køkken i Trekantområdet beliggende i Fredericia som ”hjertevenligt”. Salt & Peber’s OfficeCatering tilbyder sunde frokostordninger, kontorfrugt, buffet og menuer til receptioner og firmafester samt mødeservice, inkl. morgenkomplet, brunch, smørrebrød og sandwich.

Foto: Restauratør Palle Enøe, Salt & Peber i Odense, har netop, som en af de første i landet, fået certificeret sin OfficeCatering-ordning som Hjertevenlig af Hjerteforeningen. (På det andet foto optræder desuden medejer Ludwig Brechmann)

Yderligere oplysning hos restauratør Palle Enøe, tlf. 70 10 14 16 / 40 16 34 16 eller email: pe@saltogpeber.com og læs mere på www.saltogpeber.dk Diætist hos Hjerteforeningen Dorthe Kern kan kontaktes på tlf. 86 18 55 10 eller email: dkern@hjerteforeningen.dk Og læs mere på www.hjerteforeningen.dk