Tirsdag den 26. februar kl. 19.30 lægger Nørholm Forsamlingshus endelig igen lokaler til en tidligere succes: En spændende aften med og om tidens kunst, sådan som Aalborgs største gallerist, Kent Wolfsen, Galerie Wolfsen, ser den netop nu.
Tilmelding til arrangementet sker med indbetaling af 75 kr. pr. næse til mobilepay (362204 – Nørholm forsamlingshus – kunstaften) – husk at skriv navn og ”kunst”. Begrænset antal pladser – så først til mølle.
Wolfsen og hans ligeså karismatiske kurator, Rasmus Fischer, der ovenikøbet er flyttet til Nørholm, vil medbringe eksempler fra galleriets omfattende samling og igen underholde om tendenser og kunstnere.
Kunstaftenen omfatter også en lille vinsmagning af et antal bedre flasker drue fra de Wolfsen’ske kældre, så vi ikke sidder og tørster undervejs.
Pris for deltagelse inklusiv vinsmagningen er 75 kr., hvoraf de 50 kr. går til vinen, som Kent har lovet, at vi til smagningen får til nettopris. Resten af billetprisen går til leje af huset.
Kent Wolfsen håber naturligvis at kunne interessere flere for at besøge hans landskendte galleri i Aalborg – og evt. også at kunne sælge noget af sin fine kunst – eller nogle af sine gode flasker drue.
Arrangement gennemføres ved mindst 20 forpligtende forud-tilmeldinger via mobilepay.
Arrangør: Nørholm Forsamlingshus, Galerie Wolfsen og Stenstrup PR