(PRESSEMEDDELELSE FRA NECAS)

Lars Alminde, GomSpaces (med slips) og Ib Gosmer er stolte af deres perspektivrige samarbejde omkring de nye minisatelitter. Her er de fotograferet på NECAS nye fabrik.

Som den foreløbig eneste elektronikunderleverandør i Norden er NECAS A/S i Støvring for nyligt blevet certificeret efter den vanskeligt opnåelige EN 9100-standard, som den internationale forsvars-, fly- og rumfartsindustri kræver af sine underleverandør-virksomheder. Det betyder, at den visionære nordjyske virksomhed med den internationale kundekreds for alvor har kunnet igangsætte en velplanlagt ekspansion mod netop dette forretningsområde, der opstiller nogle af industriens højeste målsætninger for deltagelse, hvad angår f.eks. dokumentation, processtyring og ultrarent produktionsmiljø.

Det første spændende resultat af certificeringen ses allerede nu i indgåelse af en aftale med en anden nytænkende nordjysk udviklingsvirksomhed, GomSpace i Aalborg. Sidstnævnte er en af Europas væsentligste og mest innovative spillere på det gryende marked for minisatellitter, der mere end fordobles hvad angår antallet af opsendelser hvert år. Minisatellitteknologien ventes fremover at overtage en væsentlig andel af kommunikations- og forskningsopgaverne i rummet fra konventionelle satellitter, der p.g.a. størrelse er langt dyrere i såvel produktion som opsendelse. Den udvikling har fået ekstra fremdrift af den fokus på rentabilitet, som den fortsatte internationale gældskrise har skabt hos satellitteknologiens kunder.

”Trods vores forskellighed – eller måske netop derfor – passer vore to virksomhedsprofiler i forhold til hinanden som takkerne i to tandhjul. Samarbejdsaftalen vil for begge betyde flere arbejdspladser i både videns- og produktionsafdelingerne,” forklarer NECAS-direktør, Ib Gosmer, om samarbejdet, der betyder, at NECAS de næste år skal producere alle de seks avancerede og meget forskellige printplader, der typisk indgår i hver af GomSpace’s minisatellitter. Gosmer ser aftalen med GomSpace som opstarten på et fremtidigt vigtigt forretningsområde og som et visitkort, der vil forbedre mulighederne for samarbejde med de helt store producenter til fly og rumfart.

Første opsendelser i år

De ned til kun 10 gange 10 cm små minisatellitter opsendes typisk med udfasede tidligere sovjetiske SS-18 missiler, hvor op til 10 små satellitter skydes ud fra de pladser på missilet, hvor sprænghovederne tidligere sad. NECAS’ printplader skal styre alt fra navigationen over solpaneler, computer plus adgangen til satellittens teknologirum med det videnskabelige eksperiment, der ofte er årsagen til satellit-opsendelsen.

Det ordreproducerende NECAS i Støvring klarer den tidkrævende lodning af de komplicerede printkort i mikrosatellitterne..

GomSpace’s udviklingsarbejde med deres minisatellitter har stået på i snart 10 år, og de første kommercielle opsendelser af GomSpace’s produkter finder sted den 9. februar fra fransk Guyana med den nye europæisk udviklede Vega-raket. Herefter vil kunder i, indtil videre, over tyve lande i de kommende år sende satellitter op med teknologi, der er udviklet og produceret i Nordjylland.

”Hidtil har vores behov for elektroniske delsystemer ikke været større end, at vi selv har kunnet klare den tidkrævende lodning af de komplicerede printkort. Men med den store interesse for vores færdigudviklede produkt er der brug for en væsentlig større produktion,” forklarer adm. dir. Lars K. Alminde, GomSpace i Aalborg, der fortsætter:

”Og frem for at vende os mod de på papiret billigste løsningsmodeller fra Østen har vi valgt NECAS, fordi de indiskutabelt kan levere varen i den højeste kvalitet og med den fornødne fleksibilitet. Og fordi vi vil være tæt på en så afgørende samarbejdspartner, så vi hurtigt og effektivt kan korrigere produktionen undervejs. Derved er det også meget nemmere at lære af hinandens kompetencer og erfaringer.”

Danmarks fremtid

NECAS er en 29 år gammel industrivirksomhed, der er fulgt med tiden og har udviklet sig mod højteknologi. Omvendt sprang GomSpace for kun fem år siden ud af det rumforskningsmiljø på Aalborg Universitet og blev stiftet af en kreds af ingeniører derfra. På netop Aalborg Universitet understreger rektor Finn Kjærsdam de perspektiver, der ligger i samarbejdsaftalen:

”Vi er naturligvis pavestolte af, at det er ingeniører fra vores universitet, der er medskabere af dette betydningsfulde teknologispring. Men at landvindingen også ser ud til at blive en kommerciel succes og ligefrem skaber arbejdspladser for en anden avanceret teknologi- og produktionsvirksomhed i Nordjylland viser jo, at seriøs forskning og innovation er den mest farbare vej frem for Danmark, når velfærdssamfundet skal forsvares.”

Med EN9100-certificeringen er NECAS samtidig med GomSpace-aftalen også påbegyndt forhandlinger om underleverance til et konkret avanceret projekt med en international flyproducent, der endnu ikke kan oplyses yderligere om.

Fakta om NECAS: NECAS med ca. 30 medarbejdere er en af få underleverandørvirksomheder ud i ultraavancerede printplader, der er tilbage i Danmark – den slags opgaver er de seneste mange år flyttet til lavlønsområder i Fjernøsten. Men NECAS, det tidligere Nibe Elektronik Center, er gået imod strømmen og har selv under finanskrisen formået at ekspandere med udgangspunkt i sin usædvanlige fleksibilitet som ordreproducerende virksomhed. For to år siden, da finanskrisen var på sit højeste, flyttede virksomheden således til en helt ny topmoderne fabrik med teknisk optimale muligheder for den forfinede produktion af alskens elektronik. Det gælder såvel med superrent miljø, med bl.a. styret luftfugtighed og antistatisk gulv, som sikring mod statisk elektricitet i hele lager- og produktionsområdet. Sikkerheden er også helt i top. Det er sensibel elektronik, der produceres, og kundernes hemmelige dokumentation og hjerteblod må ikke falde i forkerte hænder. 

Det har kunnet lade sig gøre ved at satse på kvalitet frem for kvantitet og hurtigt at kunne sadle om og producere mindre, men mere kostbare ordrer fremfor store langvarige serieproduktioner. Med andre ord kunden kommer med tegningen til et nyt stykke elektronik. NECAS har ingeniørerne og medarbejderne, der hurtigt kan indrette og omstille virksomheden til den nødvendige produktion.

 NECAS navn har ikke hidtil og vil heller ikke i fremtiden blive et selvstændigt brand, som møder den almindelig forbruger. Som underleverandør fremstiller NECAS i stedet vigtige højteknologiske produkter til de kendte producenter, ofte printplader som til GomSpace med op til et par tusinde komponenter, nogle så små som sandkorn.

 Der er f.eks. avanceret NECAS- elektronik i de pakkemaskiner, der tæller det præcise antal forskellige klodser, der stoppes i de mangfoldige legetøjspakninger, der er så populære hos alverdens børn. Der er også NECAS-elektronik i landingssystemerne i mange lufthavne – og i de metaldetektorer som slagterierne benytter for at sikre, at efterladte injektionssprøjter ikke ender i det kød, vi spiser. Eller i de computerstyrede skibsradioløsninger som benyttes i søfarten og ude på boreplatformene, eller dybt i alverdens miner, i benzinstanderne og på raffinaderierne.

For yderligere oplysning kontakt NECAS’ administrerende direktør Ib Gosmer på tlf. 96 86 87 88 / 20 64 12 33, eller pr. email på ig@necas.com  Og læs mere på www.necas.com Eller Lars K. Alminde, administrerende direktør, GomSpace, tlf.: 22 19 60 94 eller pr. email: alminde@gomspace.com og læs mere på www.gomspace.com

Giovanni og Mikele Volpi foran La Cantinas nye markante og lovende ”vinkassedør” med udgang til Vingårdsgade. De to glæder sig voldsomt fra 3. februar til at vise italienske madelskere, hvad der gemmer sig bagved og neden for den nyetablerede trappeskakt.

(Pressemeddelelse fra SanGiovanni)

Allerede det nye markante indgangsparti fra Vingårdsgade udsteder – med sin spektakulære front opbygget af eksklusive italienske trævinkasser – store løfter for kvaliteten i Aalborgs nye gourmetrestaurant ”La Cantina”. Den er så godt som færdigetableret i kælderen under det kendte Ristorante SanGiovanni på hjørnet til Vesterbro.

Far og søn, Giovanni og Mikele Volpi, har med satsningen valgt at træde direkte op mod strømmen af truede toprestauranter, hvoraf beklageligt mange landet over i denne tid må dreje nøglen om presset af den økonomiske afmatning. Men ikke hos den veletablerede restauratørfamilie, der har drevet italiensk kvalitetsrestaurant i Aalborg siden 1988. De to mener tværtimod at have stukket fingrene rigtigt i jorden og har fundet, at etableringen af en decideret gourmetrestaurant vil være et perfekt delelement i familiens restaurationskoncept anno 2012. Det vil fremover indeholde hele tre italienske spisemuligheder for hver sin pengepung i samme hus.

Det er den mindste og absolut mest eksklusive, ”La Cantina”, der helt efter planen er blevet først klar, og fredag den 3. februar derfor åbner i kælderen, hvor der hidtil kun har været adgang for spisning for lukkede selskaber. Hertil – midt i denne en af Danmarks fineste italienske vinkældre – er der nu blevet etableret selvstændig adgang oppe fra gaden gennem det nye indgangsparti med vinkasserne og ned af en ny trappeskakt.

Fremover bliver der altså adgang for alle, der vil tage sig tid til at nyde minimum tre retter (fem serveringer) og op til den helt store syv retters gourmetmenu, selvfølgelig benævnt ”Giro d’Italia.” Cantina er med andre ord ikke for dem, der tror, at  de også kan nå en biografforestilling samme aften. Stedet er tværtimod for madelskere, der nyder at sidde ved bordet til langt ude på aftenen.

Og ambitionerne i den kryptlignede kælder er tårnhøje. For far og søn satser bl.a. på, at den nye gourmetrestaurant skal rykke helt op i Nordjyllands gourmetsuperliga, der sædvanligvis tæller de 3-4 regionale restauranter, der også opnår topanmeldelser nationalt.

Vi ved, at vi og vores kokke og personale godt kan. Den nye La Cantina bliver en fusion mellem de eksklusive kældermenuer, som vi hidtil har tilberedt for lukkede selskaber og det bedste i stil med det gamle à la cartekort oppe fra den hidtidige SanGiovanni-restaurant i stueetagen. Et menukort, som vi imidlertid begrænser omfangsmæssigt for til gengæld i La Cantina at kunne rendyrke kvaliteten af det enkelte måltid”, forklarer Mikele.

Gastronomibedømmer

glæder sig

En af de hårdeste bedømmere af dansk gastronomi er redaktør Bent Christensen, der står bag Den Danske Spiseguide, det danske svar på Michelin-guiden. Også han glæder sig til forhåbentligt godt nyt fra Nordjylland:

Sådan har der set ud undervejs mod SanGiovannis nye ambitiøse gourmetrestaurant "La Cantina" i kælderen. Her er det far og søn Giovanni og Mikele Volpi.

”Det er skønt, når dygtige mennesker tør satse på kompromisløs kvalitet. Og familien Volpi har igennem en imponerende årrække bevist at kunne drive seriøs restaurant. Cantina-projektet bliver rigtigt spændende at følge”.

Når Cantina den 3. februar åbner i kælderen, bliver det med ca. 40 siddepladser i den egentlige restaurant, mens der bliver plads til yderligere 10, 12 og 16 gæster i tre tilknyttede private dining rooms. Alle vil blive betjent fra det nye selvstændige køkken, der også er blevet etableret i kælderen. Og alle gæster i SanGiovannis nedre regioner vil opleve en rendyrket, enkel stil med råt murværk, tunge buer og murstensgulve, der leder tanken hen på det lille kulinariske paradis, som man pludselig støder på i den italienske sidegade. Det enkle kvalitetsinterieur er naturligvis alt sammen hentet i hjemlandet hos bl.a. Alessi, Castellani & Smith, Luigi Bormioli, Tognana Porcellane – helt ned til ekspressomaskinen, der er Rancilio og kaffen fra Pascucci.

Ombygning starter nu ovenpå

Mens Cantina-konceptet startes op, er hovedrestauranten i stueetagen til gengæld lukket ned fra 28. januar, mens håndværkerne så får mulighed for at ”folkeliggøre” den hidtil lidt ”fine” a la carte-restaurant i overensstemmelse med sin fremtidige benævnelse ”Trattoria og Pizzaria.” Her skal alle prismæssigt kunne være med. Ombygningen i stueplan skal markere den nye, mere afslappede og uformelle stil, som nu også igen bl.a. inkluderer pizza – oveni udvalget af spagetti og lasagner m.v. Detaljerne om denne del af ombygningen vil restauratørerne dog endnu ikke ud med.

Det er over ti år siden at SanGiovanni sidst havde pizza på menukortet. Pizza er selvsagt også hovedhjørnestenen i den Pizza-takeaway, der som tredje gastronomiske ben i det nye koncept åbner til sommer i SanGiovannis nye italienske madhus.

”Men det er som sagt alt sammen først om nogle måneder. Nu vil vi først og fremmest koncentrere os om, at få Cantina til at køre, siger Mikele. I stueetagen råder SanGiovanni fremdeles desuden over to selskabslokaler lokaler til henholdsvis 90 og 45 gæster.

For yderligere oplysning kontakt restaurantschef, Mikele Volpi på tlf.: 98 11 37 55 / 20 77 30 95 eller via email mikele@sangiovanni.dk Eller læs mere om forvandlingen på: www.sangiovanni.dk

(Presseinfo for Total / Nordsøfonden)

Der skal bores meget dybt efter eventuelt alunskifergas i Vendsyssel. Sandsynligvis 3000-4000 meter ned.

Ifølge de fleste beregninger vil produktionen i de nuværende danske gas- og oliefelter i Nordsøen falde så meget, at Danmark ikke længere vil være selvforsynende fra omkring år 2020. Men først i perioden 2035-2050 regner man ifølge regeringens energiplan med at kunne overgå fuldt til vedvarende og bæredygtig energiforsyning. Hvad skal der energiforsyningsmæssigt ske i mellemtiden? Og hvor ligger der i øvrigt positive danske og nordjyske erhvervsmuligheder for fremtiden?

Et nordjysk gaseventyr kan vise sig som en af de mere realistiske muligheder for, at udfordringen vedrørende fortsat selvforsyning kan skydes mange årtier ud i fremtiden, ligesom nye eksportmuligheder også kan komme på tale. Så realistisk, at klima- og energiministeren har udstedt licens til et konsortium bestående af det franske energiselskab Total E&P og statens olie- og gasselskab, Nordsøfonden. Konsortiet har fundet allerede kendte geologiske undersøgelser så lovende, at man foreløbig har sagt ja til at være hovedinvestor og operatør i et prøveboringsprojekt til 200 mio. kr., der vil blive gennemført et endnu ikke klarlagt sted i Vendsyssel i løbet af 2012 og 2013. Viser de faktiske prøveboringsresultater sig også tilstrækkeligt positive, er konsortiet klar til at følge prøveboringerne op med en testfase fra 2016 og eventuelt egentlig produktion fra 2020, hvis og såfremt…!

”En udvikling, der på lang sigt, kan medføre et betragteligt antal lokale jobs og betydelige erhvervsinvesteringer muligvis i milliardklassen i området, som Total sandsynligvis så også er klar til at gå ind i,” forklarer projektkoordinator hos Total, Henrik Nicolaisen.

Høringer på vej

Foreløbig er det dog det økonomisk mere overskuelige prøveboringsprojekt, der står klart nærmest for døren, og som involverer et boretårn, ca. 50 fagfolk samt opgaver til et par håndfulde lokale håndværkere i et halvt års tid.

Hos Total forventer man kun at være få uger, højest en måneds tid, fra at kunne indsnævre interesseområdet, som i øjeblikket omfatter en væsentlig del af Vendsyssel i et 40-50 km tværgående bælte fra Jammerbugt mod Kattegat med Hirtshals som det nordvestligste punkt og Hals som det sydøstligste. Dernæst skal man med geologernes hjælp så vidt muligt allerede i løbet af første kvartal 2012 have fundet den helt ideelle lokalitet og et passende arbejdsområde, ca. en hektar land, hvorefter man går i gang med de nødvendige miljøscreeninger og derefter selve boringsarbejdet, måske i andet halvår af 2012 eller begyndelsen af 2013. Selve prøveboringsarbejdet – inklusiv fysiske forberedelser ventes at tage tre til seks måneder.

Som operatør ønsker Total forud desuden at gennemføre en VVM-undersøgelse (”Vurderinger af virkninger på miljøet”), selv om det faktisk ikke lovgivningsmæssigt er et krav ved midlertidige installationer som dem, der skal til i forbindelse med prøveboringen. Alligevel er der altså et antal høringer på vej i de kommende måneder indenfor det snart indsnævrede, særligt lovende geografiske bælte gennem Vendsyssel. Når arbejdet er så langt, vil man også tage kontakt til relevante lodsejere.

”Det konkrete målområde vil blive identificeret ud fra, hvad allerede tilgængelige regionale geologiske og geofysiske undersøgelser har vist om de forskellige geologiske lag dybt i undergrunden. Samtidig kan og vil vi også udvise fleksibilitet i forhold til, hvad der for lokalområdet er mest hensigtsmæssigt. Med den boreteknik, som Total som operatør vil benytte, hvis vi engang kommer til en egentlig produktionsfase, er det som regel ikke afgørende, om der bores ned i undergrunden fra en helt konkret mark, hvis det til gengæld kan blive fra en nærliggende”, understreger Henrik Nicolaisen.

Miljøet i centrum

Høringerne gennemføres altså for, at konsortiet bag prøveboringerne kan få borgernes lokale input til, hvor det er særligt velegnet at bore, da man samtidig ønsker at påvirke omgivelserne og lokalbefolkningen mindst muligt, mens arbejdet står på med en del støj og tung kørsel til følge. Skulle der senere vise sig mulighed for en egentlig produktion, vil lokalbefolkningen kunne glæde sig over, at ingen permanent installation på jordoverfladen i princippet behøver at blive højere end tre meter.

”På samme måde er vi også netop nu i gang med at involvere og orientere de relevante kommuner nordenfjords (Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg) inklusiv borgmestre og topembedsmænd,” fortæller Henrik Nicolaisen. Som operatør er det naturligvis en af de væsentligste prioriteringer for Total at leve op til alle sikkerheds- og miljøregler og til sidst sikre at prøveboringsområdet reetableres landskabsmæssigt som før.

”Fra Nordsøfondens side glæder vi os i den forbindelse over at kunne bidrage til arbejdet i konsortiet med bl.a. vores viden og erfaring om særlige danske forhold ,” fremhæver Peter Helmer Steen, administrerende direktør i Nordsøfonden, konsortiets anden part.

Staten tjener stort på succes

Nordsøfonden er som nævnt statens olie- og gasselskab, som sammen med en række danske og udenlandske selskaber leder efter olie og gas i Danmarks undergrund. Primært til vands, men altså nu også lands. Som konsortiedeltager betaler Nordsøfonden 20 procent af projektudgifterne i prøveboringsfasen og har samtidig ret til 20 procent af produktionen. Herudover har staten betinget sig at hente rundt regnet to-trediedele hos både Total og Nordsøfonden i skat af de eventuelle milliardindtægter, som kan blive det langsigtede resultat af en succesfuld prøveboring.

”En betragtelig indtægtsmulighed, synes vi. Som i sidste ende vil kunne komme skatteyderne til gavn,” konstaterer Peter Helmer Steen.

Fra sumpgas til alunskifergas

En af Aalborg Portland Cementfabrikkers boreenheder i aktion ved Frederikshavn.

Gasboringer er i øvrigt ikke noget nyt i Vendsyssel, heller ikke til lands. Tilbage omkring forrige århundredeskifte og særligt i perioden 1930-50 blev der hentet anseelige mængder gas op af undergrunden i specielt Frederikshavns-området. Gassen blev dengang brugt til at opvarme adskillige hundrede husstande, ligesom op mod 600 køretøjer herunder rutebilen mellem Frederikshavn, Sæby og Aalborg i mange år kørte på lokalt naturgas. Også kommunen, sygehuset, værftet og en stor del af den øvrige industri i området benyttede primært gassen.

Dengang blev ”sumpgassen” fundet og udnyttet i forbindelse med vandboringer kun et par hundrede meter under jordoverfladen. Gassen, der skal ledes efter anno 2012, hedder ”alunskifergas” og forventes at kunne findes i et skiferlag meget længere nede i jorden, nemlig omkring 3000-4000 meters dybde. Det skal i givet fald, hvis det til sin tid kommer til egentlig produktion omkring 2020, uddrives via brøndstimulering, teknisk benævnt ”hydraulisk frakturering.” Det er en teknologi, som danske borefolk har gjort sig til eksperter på i forbindelse med de seneste 40 års olie- og gasudvinding i Nordsøen. Her pumpes et mix primært bestående af vand og sand under stort tryk ned i dybderne med det formål at skabe millimetersmå sprækker i det relevante skiferlag, hvorigennem gassen forventes at strømme til en række vandretliggende, perforerede borerør.

”Teknikken er kostbar og omkostningerne vil blive for store, hvis tilstrækkelige mængder gas først viser sig at kunne udvindes dybere nede end 4.000 meter,” tilføjer Henrik Nicolaisen.

 Måske fem gange Nordsøgassen

Kun relativt få steder i Europa vurderes der at være tilstrækkelige muligheder for udvinding af den slags gas, heriblandt altså i det relativt smalle bælte, der ventes at gå tværs gennem Vendsyssel, mod sydøst gennem Kattegat over Nordsjælland, Sydsverige og Østersøen ned i Polen. Polakkerne er i den forbindelse længst fremme med tilsvarende projekter, mens Danmark og Nordjylland med dette projekt også kommer godt med. I Sydsverige har Shell omvendt allerede konstateret, at der ikke var tilstrækkeligt at komme efter trods oprindeligt tilsvarende forventninger.

Potentialet af alunskifergas vurderes i Danmark, og altså primært i Nordjylland, til at være op til fem gange større, end de mængder naturgas, som de seneste 40 år er hentet op af den danske del af Nordsøen. Det er som nævnt forventningen, at Danmark i tilfælde af succes med det nordjyske projekt kan forblive energimæssigt selvforsynende i mange årtier frem – foruden tilsvarende udsigter til ekstra skatteindtægter i tocifret milliardstørrelse, samt – ikke mindst – masser af nye nordjyske arbejdspladser.

Omkostningerne til den særlige teknik, der skal til for at uddrive alunskifergassen, er til gengæld så ekstraordinært store, at det f.eks. ikke vurderes at give mening at forsøge tilsvarende til havs med de nuværende energipriser.

En særlig miljømæssig kvalitet ved naturgas, herunder alunskifergassen i Nordjylland, er i øvrigt, at den som brændsel kun udleder halvt så meget CO2 som f.eks. kul, hvorfor en vellykket satsning på fortsat gasproduktion vil kunne hjælpe med til, at Danmark kan overholde sine internationalt forpligtende CO2-mål.

Total er i øvrigt medspiller på tilsvarende projekter i bl.a. Polen, Argentina og Texas, USA. USA er i den sammenhæng allerlængst fremme i verden med for længst igangsat skifergasproduktion. Fra 2006 til 2011 er andelen af skifergas i USA’s samlede gasproduktion steget fra 3 til 14 procent, hvilket også har været med til at gøre landet selvforsynende med gas.

For yderligere information, kontakt Totals projektkoordinator i.f.t. den nordjysk prøveboringslicens, Henrik Nicolaisen på tlf.: 4599 9113 / 5339 0196  eller email: henrik.nicolaisen@total.com

Læs evt. mere om den nordjyske gasprøveboring på projektets nye hjemmeside: www.skifergas.dk under oprettelse (der fra 1. januar også åbner i en dansk version) og om Nordsøfonden, statens olie- og gasselskab, på www.nordsoeen.dk

Direktør Jesper Hoffmann i Scandi Bygs energi- og ressourcebesparende indendørsproduktion i Løgstør. Foto: Søren Schnoor

(Pressemeddelelse fra Scandi Byg A/S)

Klimaspørgsmål ligger stadig flere kunder og rådgivere på sinde. Og begrebet ”bæredygtighed” har derfor udviklet sig til lidt af et mantra for mange virksomheder i byggebranchen. Hos Scandi Byg a/s i Løgstør bestræber man sig seriøst på, såvel i det daglige som strategisk, at få bæredygtighedstanken til at rodfæste sig i bevidstheden hos den enkelte medarbejder samt i. f. t. hele organisationens måde at processe- og producere på. Så meget at man på www.scandibyg.dk netop har offentliggjort et omfattende og forpligtende afsnit om virksomhedens vej mod bæredygtighed.

”Bæredygtighed for Scandi Byg er ikke bare et spørgsmål om at opføre byggerier med et dokumenteret lavt energiforbrug efter ibrugtagning. Selve tilblivelsen af byggeriet – i både arbejdsprocesser, materialevalg og i resurseforbrug – skal også foregå mest muligt bæredygtigt,” forklarer direktør Jesper Hoffmann:

”Vi har derfor gennem mange år arbejdet på at strømligne forretningsmodel og produktion for at minimere resurseforbruget – såvel materiale- som energimæssigt. Desuden benytter vi i langt højere grad end de mere traditionelle entreprenører træ, der i sig selv er CO2-neutralt, som bærende element i konstruktionerne.”

Til ekstern som

intern brug

Institutionen Det Lille Univers i Ørestaden er et godt eksempel på Scandi Bygs fokus på bæredygtige produktion og netop afleveret, beklædt udvendig med cedertræ og tegnet af arkitektfirmaet Arkitema.

Virksomheden med de 220 medarbejdere og speciale i industrielt fremstillet modulbyggeri producerer mest muligt under tag og under samlebåndslignende processer i produktionshallerne ved Limfjorden. Først i monteringsfasen rykker man ud på byggepladsernes fundamenter rundt om i hele landet. Under www.baeredygtighed.scandibyg.dk finder man bl.a. en åben tjekliste, der løbende opdateres, indeholdende en længere række let tilgængelige beskrivelser af helt konkrete målsætninger. De beskriver, hvor virksomheden befinder sig netop nu og desuden agter at bevæge sig hen i fremtiden.

”Med stadigt opdaterede ”flueben” ud for hvert af tjeklistens målsætninger vises så, hvor langt vi helt konkret er nået – og et underliggende link borer yderligere i detaljen for særligt interesserede. Forud for etableringen af sitet er afviklet en række interne workshops, krydret med indlæg fra eksterne indlægsholdere og møder med kunder, så det kunne afklares, hvad vi hos Scandi Byg præcist mener med begrebet ”bæredygtighed,” forklarer Jesper Hoffmann.

F.eks. kan man under ”Farvestyret kildesortering” læse, hvordan Scandi Byg begrænser, sorterer og så vidt muligt genbruger det affald, som Scandi Bygs produktion afstedkommer – i 11 typer i separate affaldscontainere med tydelig farvemarkering. På samme måde kan man under ”Minimal, energioptimeret udtørring” få uddybet de miljømæssige fordele ved Scandi Bygs byggekoncept i forhold til traditionel bygningsudtørring på byggepladsen, der helt kan elimineres. O.s.v.

Imponeret samarbejdspartner

Scandi Byg satser med bl.a. en dynamisk tjekliste på sit bæredygtighedssite at holde kunder og samarbejdspartnere maksimalt orienteret om virksomhedens tiltag inden for bæredygtighed.

Blandt Scandi Bygs faste kunder og samarbejdspartnere er initiativet modtaget meget positivt:

”Jeg mener ikke, at vi hos andre samarbejdspartnere har set en mere grundig satsning på indarbejdning af bæredygtighed i såvel drift, administration og produktion. Udfordringen ligger selvfølgelig også lige til højrebenet for en organisation, der har arbejdet med reduktion af ressourceforbruget længe før nogen andre begyndte at tale om bæredygtighed,” lyder det fra Uffe Breinholt, Regnbuen Arkitekter i Århus, der tilføjer:

”Dokumentationen af anstrengelserne, som man ser det på Scandi Bygs hjemmeside, er bestemt et stort plus, som vi i fremtiden vil bruge overfor kunder i vores oplæg til fælles byggeprojekter.”

Foreløbig kan man på listen læse om 29 bæredygtighedsmålsætninger, hvoraf virksomheden til dato har kunnet sætte flueben ved de 19.

”Personligt tror jeg aldrig, at arbejdet med at bygge stadig mere bæredygtigt hos Scandi Byg, slutter. Lige så hurtigt, som vi får arbejdet os hen til at kunne vinge endnu en opfyldt målsætning af, vil vi blive opmærksomme på nye muligheder og straks formulere nye ambitiøse mål, påpeger direktør Hoffmann.

Til evt. faktabox:

Scandi Bygs modulkoncept har de seneste år rykket alvorligt ved hegnspælene for opfattelsen af fremtidens byggeri: I 2009 vandt Scandi Byg f.eks. ordren på en af de senere års største almennyttige boligopgaver i Danmark: Energiklasse 1-familieboliger i hundredvis efter KAB ’s prisbevidste Almenbolig+-koncept. Byggerier som nu er i gang syv steder i landet. I 2009 afleveredes også Lyngholmskolen til Furesø Kommune, der vakte opsigt som tegnet af de internationalt anerkendte Vilhelm Lauritzen Arkitekter. I 2010 indgik en banebrydende ordre på levering af Novo Nordisk’s laboratoriemiljø. Og Scandi Byg’s internationale duelighed blev også påvist ved levering af et nøglefærdigt skolebyggeri til Shetlandsøerne. I 2011 har Scandi Byg bl.a. markeret sig med tre store og arkitektonisk meget forskellige integrerede institutioner i hovedstaden. Og netop nu er man i samarbejde med Regnbuen arkitekter i gang med 85 nye lavenergi plejeboliger for Århus Kommune. I det nyskabende projekt er anvendt udstrakt brug af velfærdsteknologi samt arbejdet med adskillige bæredygtige tiltag.

Berømte Henne Kirkeby Kros køkkenchef, Allan Poulsen, indtræder som ny holdkaptajn på Kokkelandholdet. Foto: Claes Bech-Poulsen.

Ambitionen er klar: Det danske kokkelandshold skal på fem års sigt være verdens bedste, ligesom NOMA i disse år er anerkendt som verdens bedste restaurant og Rasmus Kofoed som verdens bedste kok. Derfor har stjernekokken Allan Poulsen, køkkenchef på Henne Kirkeby Kro og årets danske kok i 2008, sagt ja til at genindtræde på holdet, nu som holdkaptajn. Dermed skal han stå i spidsen for træningssessionerne og den gastronomiske linie, der over de næste år skal få de ca. 20 tilknyttede, unge kokke fra landets bedste restauranter til at levere en holdpræstation i verdensklasse:

”Dansk gastronomi rummer i disse år en talentmasse, der, hvis de giver den gas og bevæger sig i samme retning, kan udvikle sig til sammen at blive de bedste som hold. Det er et projekt, jeg vil være stolt af at stå i spidsen for.” siger 30-årige Allan Poulsen, der de seneste to år bl.a. har ført sin egen Henne Kirkeby Kro i Vestjylland til nomineringer blandt de sidste fem til titlen som ”Årets Restaurant” i Danmark. I 2010 var kroen også dansk kandidat til Nordic Prize, årets restaurant i Norden.

Kompromisløse ambitioner

”Allan er en mand med kompromisløse ambitioner, store lederevner og klare kvalitative nytænkende holdninger, som vi vurderer, kan samle og motivere holdet, forklarer Kokkelandsholdets nye direktør Sten Slot Knudsen, der jubler over Allan Poulsens tilsagn.

Om sine personlige ambitioner er Allan Poulsen ikke i tvivl: Målet er guld ved Kokke-OL, der afvikles hvert fjerde år:

”Det er næppe realistisk allerede til næste år i Erfurt. Det bliver et langt sejt træk, der kræver, at der opnås enighed om en klar gastronomisk linie forankret i det nordiske køkken, og at deltagerne er villige til at give en stor del – hvis ikke alt – deres fritid til projektet. I de kommende år skal Kokkelandsholdets deltagere påregne at se mere til deres holdkammerater end deres kærester,” fortsætter Allan Poulsen. Han ser næste års OL som lakmusprøven på holdets fremtidige muligheder. Ved VM i 2014 skal holdet være med helt i toppen i alle discipliner for så at gå efter guldet i 2016.

Moderne ”Lille Havfrue”

Kokkelandsholdet nåede i 2008 op som nummer seks i verden under Rasmus Kofoeds daværende ledelse og med Allan Poulsen som en af mange hårdt arbejdende menige kokke. Siden har holdet oplevet et generationsskifte og et resultatmæssigt dyk. Tidligere i år ansatte ”bagmændene” i Køkkenchefernes Forening holdets første direktør, der forankrer organisationen bag. Han er bl.a. gået i gang med at samle de sponsorer, der skal være med til at skaffe holdet og deltagerne vilkår, der træningsmæssigt og økonomisk matcher de tilsvarende landshold fra Norge og Sverige, der har en lang tradition for at kæmpe med om OL- og VM-medaljer. Med Allan Poulsens genindtrædelse nu på dirigentniveau skulle organisationen være på plads til træningssamlingerne, der foregår en weekend hver måned på Hotel Legoland i Billund og med sekretariat på Hotel- og Restaurantskolen i Silkeborg.

Holdkaptajn Allan Poulsen og direktør Sten Slot Knudsen har som et andet mål at benytte det eksisterende hype omkring dansk gastronomi til at opbygge holdets renomme som et opsigtsvækkende, meget dansk blikfang i verdensklasse, som skal skabe interesse for Danmark, når Dronningen eller en af ministrene f.eks. rejser til USA, Kina m.v. i spidsen for en stor handelsdelegation.

”Kokkelandsholdet skal tjene som en slags moderne ”Lille havfrue”. Det officielle Danmark skal fremover smage af verdensklasse,” forklarer direktør Sten Slot Knudsen.

For yderligere oplysning kontakt Kokkelandsholdets nye holdkaptajn Allan Poulsen, tlf.: 3148 3000, email: Allanpp@live.dk eller direktør Sten slot Knudsen, tlf.: 4029 1550, Email: Sten@stayok.dk Eller læs mere på: www.kokkelandsholdet.dk

Hjertekirurgerne Niels-Henrik Staalsen (t.v) og Jan Jesper Andreasen. Foto: Michael Rasmussen / Baghuset

En banebrydende iltsut til syge spædbørn, der ellers har tendens til at rage iltslangerne ud af næsen. Et sammenklappeligt løbehjul, der kan monteres på sengen, så portørerne hurtigt kan komme videre til næste opgave efter at have afleveret en sengeliggende patient. Og et dropbælte til oppegående patienter, der oplever det som besværligt at skulle slæbe rundt på det traditionelle dropstativ.

Ideerne fra Aalborg Sygehus’ 6000 ansatte har været gode og mange – og de 11 ansatte i den tværfaglige Ideklinik i Forskningens Hus har siden etableringen for to år siden haft rigeligt at rive i. Faktisk har man allerede viderebehandlet hele 70 af de bedste blandt mere end 300 indkomne ideer med henblik på realisering og produktudvikling. 16 rigtig gode ideer har foreløbig ført til patentansøgninger.

”Ideklinikken er et strålende initiativ som katalysator for de mange ideer og tanker til problemløsninger, der i en travl dagligdag opstår på et driftigt universitetshospital, men som sjældent alligevel forbliver andet end en strøtanke. For hvor går man normalt hen med sin ide,” siger hjertekirurg Niels-Henrik Staalsen.

Lavpraktisk tilgang

Hjertekirurgen håber som sygehusets ledelse, at regionspolitikerne tænker visionært og sikrer klinikkens fremtid mere permanent, når de går til budgetforhandlinger i slutningen af august. Ideklinikken har siden sin etablering været finansieret af EU-midler, der imidlertid helt efter planen nu ophører, hvorefter regionspolitikerne selv må finde de ekstra seks millioner kroner, som driften af afdelingen, der er blevet en integreret del af Forskningens Hus på sygehuset, koster.

Sådan ser Echoclip ud i forhold til hjertet.

”Jeg håber meget, at det lykkes. For Ideklinikken er med sin lavpraktiske tilgang yderst perspektivrig,” fremhæver Niels-Henrik Staalsen. Han har selv sammen med sin kollega, ledende overlæge ved Hjertelungekirurgisk afdeling, Jan Jesper Andreasen, leveret en af de foreløbig bedste blandt mange gode ideer, ”Echoclipsen”, som Ideklinikkens specialister sammen med ophavsmændene og andre samarbejdspartnere, bl.a. den industrielle designvirksomhed Top-Link i Brønderslev, har viderebearbejdet.

International succes venter

Echoclipsen tænkes at skulle kvalitetssikre de mange kostbare bypassoperationer på hjertet, der hvert år foretages. Ikke bare de ca. 300 på Aalborg Sygehus eller ca. 2.500 på landsplan – nej målet er hele den million operationer, der foretages verden over. Der er tale om en computerstyret sensor, der allerede under selve operationen kan kontrollere om de nye blodårer, som lægen under operationerne vælger som afløsere for patienternes forkalkede åre, nu også er gode og sikrer optimal blodgennemstrømning. Staalsen forklarer:

”Sagen er jo, at op til 10 procent af alle de bypassoperationer, der hvert år foretages ender med omkørsler, som ikke fungerer optimalt, bl.a. fordi de forsnævres ved selve påsyningen til kranspulsåren. Det problem erkendes først – med de hidtil brugte ultralydsbaserede målemetoder – efter operationen er afsluttet. Men da hver operation i snit koster 163.000 kr., kan reoperationer for et trecifret millionbeløb hvert år måske undværes på verdensplan. Echoclipsen gør nemlig opmærksom på problemer inden operationen afsluttes.”

I den sammenhæng synes den formodede stykpris på den færdigt producerede clips, der måler 35 gange 25 mm, på 500-1000 kr. ikke at være nogen økonomisk forhindring for en kommerciel succes for Region, sygehus og ideophavsmænd, der efter en fast fordelingsnøgle deler et eventuelt overskud mellem sig.

Made in Aalborg

”Det videnskabelige er imidlertid det vigtigste for os. Og det at kunne sige, at det var to læger fra Aalborg, der opfandt echoclipsen,” understreger hjertekirurgen. Foreløbig har den 51-årige Niels-Henrik Staalsen de seneste år benyttet opfindelsen til at bypassoperere over 100 forsøgsgrise. Resultaterne har vist sig så entydigt gode, at man nu sammen med en international medicovirksomhed er klar til at gå i gang med en klinisk forsøgsrække på Aalborg Sygehus’ patienter, så snart undersøgelsen er godkendt af lægemiddelstyrelse og den lokale videnskabetiske komité. Derefter er der kort til egentlig masseproduktion.

”At samle midler, produktudvikle, bringe jura og de mange tilladelser i orden til at måtte igangsætte regelrette kliniske studier er simpelthen ikke muligt for den enkelte. Som privatmand kan man glemme det. Opgaven er alt for tung. Ellers måtte jeg opgive mit job som læge,” fortæller Niels-Henrik Staalsen, der med op mod 70 årlige operationer blandt Aalborg Sygehus bypass-patienter er yderst erfaren på området.

De to Aalborg-kirurgers tanke er nu gennem Ideklinikken udmøntet i en prototype, der allerede er patenteret i mere end 150 lande. Ligesom flere end 15 andre af Ideklinikkens meget forskellige udviklingsprojekter.

Knaldgod ide

Også politisk møder klinikken velvilje. Bl.a. hos regionsrådsmedlem Henrik Ringbæk Madsen (S), der som repræsentant for Danske Regioner i EU’s Regionsudvalg i Bruxelles har været politisk medinitiavtager og problemknuser i forhold til forsøgsordningen, der har ført til etablering af Ideklinikken på Aalborg Sygehus:

”De foreløbige resultater og initiativer viser, at denne tværfaglige lille enhed er en knaldgod ide. Den både fremmer konstruktive brugerorienterede løsninger til gavn for patienter, ansatte og sygehusets arbejdsgange, er tillige til gavn for nordjysk forskning og erhvervsliv og fremmer endvidere sygehusets og regionens anseelse. Jeg håber meget, at mine regionsrådskolleger forstår, at klinikken har været og er en indiskutabel succes, og at de nødvendige midler må findes for fremtiden,” siger Henrik Ringbæk Madsen.

Lederen af Ideklinikken, innovationschef Kjeld Lisby, der er hentet hos CSC, er også meget tilfreds:

”Vi fokuserer på, at de ideer, som vi arbejder med, virkelig skal være til gavn såvel her på sygehuset og meget gerne også i det øvrige land og internationalt. Ofte er problemstillingerne jo de samme,” siger Kjeld Lisby, der konstaterer, at ideen bag Ideklinikken er blevet rigtig godt modtaget af sygehusets ansatte:

”I starten kom hovedparten af ideerne fra lægegruppen, der jo er vant til at blive hørt. I dag er fordelingen meget mere lige – fra rengøringspersonale til lægerne. Det har givet nogle meget spændende og indsigtsfulde forslag at arbejde videre med i de kommende år,” bemærker Lisby.

Foto 1: Hjertekirurgerne Niels- Henrik Staalsen (t.v) og Jan Jesper Andreasen. Foto 2: Prototype af Echoclips.

Fakta Ideklinikken har sine to første år behandlet over 300 ideer fra Aalborg Sygehusets ansatte – altid i samarbejde med ideernes ophavsmænd, ofte i samarbejde med Aalborg Universitet og så vidt muligt med hjælp fra lokale nordjyske virksomheder til den praktiske udførsel. Klinikkens ansatte består af jurister, ingeniører, sundhedspersonale samt en cand. mag., en antropolog, en industriel designer og en projektsekretær. Dertil kommer et hold på 36 frivillige ”idespejdere”, der melder ind, hvilke gode ideer, der florerer blandt kollegerne på sygehuset. Udover EU bidrager C.W. Obel og Spar Nord-fondene også til driften. Blandt de ideer, der via Ideklinikken ikke er langt fra realisering er bl.a. den ultrahygiejniske serveringsvogn ”kræsevognen”, hvis indhold af kager og andre delikatesser skal lokke specielt ældre underernærede patienter til at indtage de nødvendige kalorier. Eller træningsprogrammerne til balanceøvelser som man sammen med fysioterapeuterne søger at integrere på den kendte og relativt billige spilkonsol Nintendo Wii’s platform.

For yderligere information om Aalborg Sygehus’ Ideklinik kontakt innovationschef Kjeld Lisby tlf.: 99 32 69 34 / 30 54 42 96 eller email: k.lisby@rn.dk . For yderligere information om Echoclipsen kontakt hjertekirurg Niels-Henrik Staalsen tlf. 99 32 11 11 / 42 34 55 91 eller email: n.staalsen@rn.dk Eller læs mere på www.ideklinikken.dk Regionrådsmedlem Henrik Ringbæk Madsen kan kontaktes på tlf.: 20 26 06 55 eller email: henrikrm@rn.dk

Direktør Børge Witthøft, CenSec, repræsenterer en stribe mindre men teknisk avancerede erhvervsvirksomheder, der kan levere delkomponenter i forhold til Forsvarets køb af nye navyhelikoptere. De skal afløse de aldrende Lynx-helikoptere, som her på Flyvestation Karup.Foto: Søren Palmelund/Tilsted.Com

Forsvaret står foran anskaffelse af nye, avancerede navy-helikoptere til Søværnets krigsskibe. Helikoptere, der både skal kunne effektivisere Søværnets piratindsats ved Afrikas Horn, men f.eks. også skal løse fiskeriinspektions- og redningsopgaver ved Færøerne og Grønland. En gruppe små- og mellemstore virksomheder tilknyttet klyngeorganisationen CenSec, (Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark) arbejder på at få part i underleverandørordrerne, når det i begyndelsen af 2012 afgøres, hvilken af de tre kandiderende internationale helikopterproducenter der vinder ordren til en samlet værdi af 2,3 mia. kr.

”Mange flere virksomheder end dem, der sædvanligvis vinder militære underleverandørordre herhjemme, kan i virkeligheden leve op til de krav, som de internationale producenter stiller for samarbejde. Problemet er, at de fleste af disse højteknologiske virksomheder rundt om i Danmark er for små til hver for sig at gøre sig synlige overfor de kæmpestore internationale producenter. Det hjælper CenSec med,” forklarer Børge Witthøft. Som direktør for CenCec’s maritime helikopternetværk har han fået til opgave at promovere de 15-20 medlemsvirksomheder, der i helikoptersammenhæng har produkter og kompetencer at byde ind med.

Politisk interesse

for arbejdspladser

Witthøft rejser af samme årsag i næste uge til et af verdens største professionelle udstillingsvinduer for flyindustrien, ”Paris Airshow” (20.-26. juni), for at fortsætte møderækken med repræsentanter for de tre kandiderende helikopterleverandører. Henholdsvis franske Eurocopter, italiensk-britiske Agusta Westland og amerikanske Sikorsky/Lockheed Martin.

Den helikopterleverandør, der vinder den danske helikopterordre, er forpligtet til at indgå modkøbsaftaler med danske virksomheder for de 2,3 mia. kr., som salgsprisen forventes at blive.

”Vores mål er, at flere af vores små og mellemstore virksomheder får glæde af modkøbsaftalerne. I CenSec arbejder vi meget fokuseret på at opkvalificere medlemsvirksomhederne, så de er klædt på til at operere indenfor den globale forsvars- og sikkerhedsindustri,” forsætter Witthøft.

Fra regionalpolitisk side følger man også Forsvarets helikopterindkøb med interesse:

”Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne ser, at flere af de små og mellemstore underleverandørvirksomheder med CenSecs hjælp forsøger at udnytte mulighederne indenfor modkøbssystemet. Det er jo netop blandt de små og mellemstore virksomheder, vi finder det største vækstpotentiale,” siger regionrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen og fremhæver, at det også er i denne erhvervsgruppe, at de fleste danske arbejdspladser skabes:

”Særligt i en krisetid er det naturligvis vigtigt at fokusere ekstra på at sikre flest mulige arbejdspladser i Danmark. Og også gerne uden for hovedstaden og metropolerne. Politisk mener jeg derfor ikke alene, at den tekniske løsning i forhold til helikopterbehovet må vægtes. Der bør også tages hensyn til hvilken producent, der kan og vil sikre, at flest arbejdspladser og mest muligt know how opbygges rundt om i Danmark. For helikopterordren bør kunne sikre mange arbejdspladser lokalt. Alt andet ville også være et samfundsproblem,” lyder det fra Bent Hansen.

Mindre virksomheder

må står sammen

Hos CenSec, der bl.a. støttes økonomisk af Region Midtjylland og EU, håber man på at sikre mindst 10 procent af underleverandørordrerne vedrørende navyhelikopteren til de små- og mellemstore medlemsvirksomheder. Bl.a. måske til NECAS i Støvring, der er etableret i Nordjylland som ordreproducerende i vigtige højteknologiske produkter, f.eks. printplader med op til et par tusinde bittesmå komponenter. Der er f.eks. avanceret og coat’ed NECAS-elektronik i landingssystemerne i mange lufthavne men også i følsomt udstyr, der fungerer i mineskakte og på boreplatforme. Virksomheden har optimistisk etableret ny fabrik og fundet gennem nåleøjet til den særlige EN 9100 certificering, der netop er adgangskrav for at producere elektronik for f.eks. NASA og de store producenter af fly og militær højteknologi:

”Vi har igennem flere år forsøgt at skubbe døren op for at få de internationale producenter af forsvarsmateriel i tale, hvilket nu også ser ud til at lykkes med flere underskrevne fortrolighedserklæringer. Erfaringen lærte os, at den indsats gør vi som mindre virksomhed bedre sammen med andre ligesindede, hvorfor vi har engageret os i CenSec, hvor vi har kunnet lære meget,” forklarer NECAS-direktør Ib Gosmer.

Lignende høres fra andre medlemsvirksomheder, f.eks. Hydraulic Group i Viborg, der leverer avancerede hydrauliske systemer til eksempelvis vindmølle- og offshore-industrien, og Combilent i Allerød i Nordsjælland, der mestrer avancerede telekommunikationsløsninger til f.eks. Falck og totalforsvaret.

Børge Witthøft tilføjer om CenSec’s opgaver i forhold til medlemsvirksomhedernes interesser:

”Vi vil hjælpe disse virksomheder med at komme grundigt ned i detaljerne i forhold til de internationale producenters indkøbsafdelinger. Det behøver ikke alene at være i forhold til leverancer direkte til de helikoptere, som Forsvaret til sin tid køber: Også komponenter eller produkter, som producenterne anvender i andre sammenhænge, kan være relevante og interessante og skabe flere jobs herhjemme.”

Nye strammere

bevillingsregler

Helikopterordren bliver i øvrigt den første til Forsvaret, der effektueres efter et nyt regelsæt, hvor det bevilgende aktstykke først godkendes af Folketinget, når ordren er færdigforhandlet. De nye regler ses som en motiverende faktor, der er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det forudgående beregningsarbejde, som skal finde sted hos Forsvaret, inden en producent udpeges. Hermed håber Folketinget at sikre, at f.eks. de nye navy-helikopter også på lang sigt lever op til såvel de tekniske som økonomiske forventninger.

Fakta om CenSec: er med sine ca. 80 medlemmer den primære klyngeorganisation blandt de små- og mellemstore danske virksomheder, der er eller ønsker at blive leverandør til forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien og derfor skabe kontakt til de store udenlandske producenter. CenSec er økonomisk støttet af Region Midtjylland, EU’s regionale og sociale fonde samt Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Fakta om helikopteranskaffelsen: skal styrke Søværnets evne til at løse opgaver med fiskeriinspektion og -overvågning samt transport, eftersøgning og redning – også ved Færøerne og Grønland. Ligesom helikopterne i internationale operationer skal kunne løse opgaver i forbindelse med antipirateri-operationer, beskyttelse af egne krigs- og handelsskibe. Og så skal de desuden kunne deltage i evakuerings- og nødhjælpsopgaver, hvis påkrævet.

Læs i øvrigt mere om kandidaterne, de nye helikopteres arbejdsopgaver og anskaffelsesprocessen, her: http://forsvaret.dk/FMT/Materiel/Fly%20og%20helikoptere/Skibsbaseret%20helikopter/Pages/default.aspx

Fototext: Direktør Børge Witthøft, CenSec, repræsenterer en stribe mindre men teknisk avancerede erhvervsvirksomheder, der kan levere delkomponenter i forhold til Forsvarets køb af nye navyhelikoptere. De skal afløse de aldrende Lynx-helikoptere, som her på Flyvestation Karup.

For yderligere oplysning, kontakt: Børge Witthøft, director, Maritime Helicopter Business Network under CenSec tlf.: 24 24 62 87 eller E-mail: bw@censec.dk Og læs mere på: www.censec.dk Regionrådsformand Bent Hansen træffes på 40 31 37 eller email: bent.hansen@rr.rm.dk Mens NECAS-direktør Ib Gosmer har tlf.: 96 86 87 88 / 20 64 12 33 og email: ig@necas.com

Thomas Jensen foran sin forretning på Hjørringvej i Nørresundby

Tidligere så man alene specialforretninger med modetøj til store kvinder. Men stadig flere mænd bliver også for overvægtige og har svært ved at finde smart tøj, de kan passe.

Den 42-årige Roskilde-dreng, Thomas Jensen, så et forretningsområde, opsagde sit job og flyttede til Nordjylland og Aalborg uden at kende et øje heroppe. Alt sammen for at udleve drømmen om selvstændighed og om at åbne egen specialforretning. Den eneste af sin slags nord for Kolding, skønt rundt regnet ti procent af de danske mænd størrelsesmæssigt ligger inden for målgruppen.

Thomas finder tid til at vise rundt en hverdagsformiddag, hvor kunderne naturligt er få, men hvor der så til gengæld er tid til at åbne og udpakke de kasser med tøj fra nær og fjern, som hver dag skal hænges på bøjle. Butikken har udvalget – også til ham, der vejer 150 kg, 175 kg eller mere.

”At det blev stort herretøj skyldtes, at jeg som uddannet herretøjsekspedient allerede arbejdede med den slags i København, var god til det og følte at have en god kundekontakt,” fortæller Thomas Jensen, der forinden havde snuset til lidt af hvert, bl.a. HH-uddannelsen, Livgarden og lærerseminariet:

”At det blev Nordjylland skyldtes, at jeg vurderede, at kundegrundlaget heroppe var størst i forhold til etableringsomkostningerne. Og at forretningen lige præcis kom til at ligge på Østergade 29a, 400 meter fra Limfjordsbroen skyldtes, at adressen er diskret, uden en masse forbipasserende strøgkunder og samtidig ligger ved en hovedindfaldsvej. Desuden er der tre-fire gratis parkeringspladser placeret lige uden for døren,”

Diskret adresse

Bemærkningen om det bevidste valg af en diskret forretningsadresse i Nørresundby må forklares?

Der er god plad og stort udvalg i forretningen på Hjørringvej.

”Det at veje for meget er desværre lidt tabubelagt. Folk føler sig stemplet, hvis det er alt for synligt, at de handler i en forretning som min. Jeg har kunder, der fortæller, at de sjældent viser sig ovre i Aalborgs gågadesystem, fordi de ikke bryder sig om egen fremtoning i den sammenhæng,” forklarer Thomas. Han er – i hvert fald i højden – med sine 201 cm selv en multi XL-størrelse.

Masser af motion og specielt spinning er medvirkende årsag til, at Thomas med sine 104-105 kg ikke personligt vejer for meget i forhold til sin højde. Alligevel ved han på grund af sine lange lemmer, hvad det vil sige kun at kunne passe et begrænset udvalg i de konventionelle herretøjsforretninger.

Nok er ”Rigtige Mænd” som forretning delvist etableret i finanskrise og har mærket kundernes tilbageholdenhed. Men stadig nye kunder, der vender tilbage, har vist Thomas, at han har satset rigtigt.

Velkommen til 2.000 varenumre

Valget af butiksnavnet Rigtige Mænd og flagermuslogoet, der får tankerne ledt hen på Batman, er sjællænderens humoristiske forsøg på at få kunderne til at slappe af, føle sig værdsat og velkomne til at kigge og prøve løs blandt hans over 2.000 varenumre.

Store mænd kan være store på forskellige måder. At have tøj i størrelse 2xl til 10 xl kræver over 2000 varenumre.

”I andre forretninger må overvægtige kunder ellers hele tiden gå forgæves. Eller være nødt til at betale for den smule ekstrastort udvalg, der trods alt kan opdrives uden egentligt at synes rigtigt om det, ene og alene fordi det var det eneste, der bare passede nogenlunde,” forklarer Thomas Jensen. Han konstaterer, at selv om der reelt bliver flere og flere overvægtige, bliver der paradoksalt nok også færre og færre ordinære modeforretninger, der fører bare en smule ekstrastort tøj – størrelse 2XL og opefter – om så bare på fjerneste hylde:

”Måske fordi de tykke ikke opfattes som godt blikfang og egentlig mest til ulejlighed. Det er de ikke her i butikken”.

Flove eller til besvær skal de i hvert fald ikke føle sig ved at komme I Rigtige Mænd, der fører sit bemærkelsesværdigt store sortiment for at imødekomme forskellige overvægtige mennesketypers forskellige behov – og de forskellige aldersklassers.

Fra vugge til grav – næsten

I modsætning til de fleste modeforretninger, der henvender sig til forskellige aldersgrupper, skal Rigtige Mænd nemlig i princippet kunne iklæde enhver overvægtig kunde fra vugge til grav. Eller i hvert fald fra han er teenager – og fra størrelse 2XL til 10XL, som det også fremgår af facadeskiltet.

”Ud over størrelserne, er det jo meget forskelligt, hvor på kroppen, at folks overvægt viser sig. Nogle har stor krop men korte arme, andre er pæreformede o.s.v. Jeg forsøger at imødekomme alle behov evt. med hjælp fra skrædderen, der kan rette det sidste til,” forklarer Thomas Jensen.

Hans butik rummer både jeans-afdeling, der dækker tøjet til de unge og yngre med afslappede t-shirts, løsthængende skjorter og cowboybukser – over casualafdelingen med tøjet til den voksne mand, der skal se lidt ordentlig ud på arbejdet med habitjakke o.s.v. – til festafdelingen for de pressede uldbukser, de elegante jakkesæt, skjorter med ekstra slæb, så de ikke kryber op bagtil samt de flotteste slips med ekstra længde. Blandt meget mere. Rigtige Mænd har sko til overvægtige mænd, der ofte har ekstra brede fødder.

Service og ærlighed

”Min forretningsfilosofi er service og ærlighed. Jeg gør meget for at skaffe ethvert ønske hjem til kunden, og så forsøger jeg ærligt at fortælle ham, hvordan jeg synes mine varer sidder på ham. Ingen grund til bare at tale ham efter munden, og så kommer han bagefter hjem og bliver skældt ud af konen. Jeg fortæller folk, hvis jeg vurderer, at pasformen er skidt, og jeg synes vi skal finde et alternativ, forklarer Thomas Jensen.

Han tilføjer, at det velvoksne klientel typisk er konservative i deres tøjvalg, og som udgangspunkt ikke bryder sig om hverken nye farver, striber på tværs eller løsthængende skjorter. Deres skepsis bygger på fordomme om, hvad der får folk til at se tykke ud, som Thomas Jensen gør meget for at bryde ned hos sine kunder.

”Rigtige Mænd” handler for næsten halvdelen af sortimentets vedkommende med tøj fra den ekspanderende danske producent All Size i Grenå, som har et flot kvalitetsudvalg til hans afslappede unge jeansafdeling. Er kunden til casual eller festhabitter, hvide skjorter og elegant overtøj med videre, vender tøjmanden sig i højere grad mod specielt de tyske producenter f.eks. CasaModa og Brüel og danske Nordal, men pointerer i øvrigt at forhandle tøj fra en snes forskellige producenter.

Svært at nethandle

”Dem, der handler her – og nogle af dem kommer helt fra Skagen og Århus af – fortæller, at de er glade for at kunne handle i butikken, bl.a. fordi det for store mænd er uhyre svært at være sikker på, at det tøj, de kan finde på nettet, faktisk har pasform til præcis deres krop og buler,” slutter Thomas Jensen. Rigtige Mænd har selvfølgelig også en netbutik – og ekstra store prøverum, som kunderne umuligt kan føle sig klemt inde i.

For yderligere oplysning kontakt, Thomas Jensen, indehaver ”Rigtige Mænd”, tlf.: 98 22 34 46 eller email: rigtigemaend@mail.dk Eller læs mere på: www.rigtige-maend.com

Tiden er ikke alene til lækre og delikate frokostløsninger rundt om på landets arbejdspladser – de skal også være sunde. Cateringvirksomheden Salt & Peber i Odense er blandt landets første, der har søgt om og netop fået certificeret sit kantinemenukort som ”hjertevenligt” af Hjerteforeningen.

”At menuerne nu må bære Hjerteforeningens logo er et udtryk for, at vi efter besøg og grundig gennemgang har fundet, at Salt & Pebers kantineanretninger lever op til vores forventninger om sunde og alsidige måltider,” forklarer en meget tilfreds diætist hos Hjerteforeningen Dorthe Kern. Mindst tre gange om året vil Hjerteforeningens specialister herefter efterkontrollere, at Salt & Peber stadig lever op til de gode hensigter om at levere bl.a. fedtfattige, grøntsags- og fiberrige frokostanretninger ud til sine kunder.

Mens adskillige selvdrevne virksomhedskantiner de seneste år er blevet certificerede, er det relativt nyt, at cateringvirksomheder, der leverer ud af huset – ”eller ind i kontoret,” som Salt & Peber udtrykker det – også ønsker at leve op til Hjerteforeningens certificering.

Medindehaver af Salt & Peber-køkkenet på Odensevej 90, restauratør Palle Enøe, er af samme årsag stolt af Hjerteforeningens melding:

”Som moderne catering- og kantinemadsleverandør betyder det meget for os, at vores kunder stoler på, at vi kan leve op til deres ønsker om ikke bare lækker men også sund mad i harmoni med virksomhedernes egne sundhedstilbud til deres ansatte,” forklarer Enøe og fortsætter:

”En certificering og den stadige efterkontrol fra netop Hjerteforeningen vurderer vi, må være den bedste garanti for vores kunder. Samtidig er det også en motivation og reminder for vores medarbejdere om altid både at tænke i lækre og ernæringsrigtige kostsammensætninger.”

Ingen formynderi

Siden Salt & Peber søgte certificeringen, har Hjerteforeningens besøg og udredningsarbejde dokumenteret, at virksomhedens kantinemad i forvejen var tæt på målsætningerne. Men kokkene og køkkenpersonalet er samtidig gennem specifikke undervisningsforløb blevet yderligere bevidstgjort om betydningen af eksempelvis masser af grøntsager og at levere brød med rigeligt med fibre samt at benytte mindre kalorietunge mælkeprodukter end f.eks. creme fraiche i sine salatdressinger og sovser.

For at Salt & Pebers kantinekunder ikke skal føle sig udsat for rent formynderi, kan OfficeCatering- løsningerne oveni leveres med eksempelvis supplement af mindre fedtfattige salatdressinger og smør o.s.v – kunderne har selvfølgelig lov til selv at vælge:

”Det er også i orden med Hjerteforeningen. Bare vi ved, at de leverandører, som vi certificerer, hver gang leverer et bredt udvalg af magre og sunde alternativer, så den enkelte deltager i kantinefrokosten altid har mulighed for at vælge sundt,” fortsætter Dorthe Kern.

”Vores fornemmelse er, at stort set alle vores kunder med tiden vil foretrække de hjerterigtige løsninger,” tilføjer Enøe. Salt & Peber serverede i 2010 omkring 70.000 portioner kantinemad i Odense-området primært til mindre og mellemstore virksomheder.

Stadig også festmad

Salt & Peber er desuden fortsat i aften- og weekendtimerne storleverandør af festmad til private selskaber med levering ”ind i huset,” helt ind i på køkkenbordene i de private hjem.

Også på det område vil man bruge erfaringerne fra Hjerteforeningens certificering af kantinemaden.

”Vores festmad er i høj grad fedtfattigt tilberedt med masser af grøntsager og bygget op over ovnstegt kød. Men for mange hører der jo stadig flødesovser og knap så sunde deserter til en rigtig fest. Vi synes også, at hvis man lever sundt til hverdag, skal der være plads til lidt ekstra til fest. Så vores festmenuers kostsammensætninger laver vi ikke om på”, understreger Palle Enøe.

Salt & Peber, der har hovedkontor i Odense, er ved at udvikle sig til en landsdækkende cateringkæde, har også netop fået certificeret sit køkken i Trekantområdet beliggende i Fredericia som ”hjertevenligt”. Salt & Peber’s OfficeCatering tilbyder sunde frokostordninger, kontorfrugt, buffet og menuer til receptioner og firmafester samt mødeservice, inkl. morgenkomplet, brunch, smørrebrød og sandwich.

Foto: Restauratør Palle Enøe, Salt & Peber i Odense, har netop, som en af de første i landet, fået certificeret sin OfficeCatering-ordning som Hjertevenlig af Hjerteforeningen. (På det andet foto optræder desuden medejer Ludwig Brechmann)

Yderligere oplysning hos restauratør Palle Enøe, tlf. 70 10 14 16 / 40 16 34 16 eller email: pe@saltogpeber.com og læs mere på www.saltogpeber.dk Diætist hos Hjerteforeningen Dorthe Kern kan kontaktes på tlf. 86 18 55 10 eller email: dkern@hjerteforeningen.dk Og læs mere på www.hjerteforeningen.dk

17 områder med betalingsparkering i Aalborgs trafikbelastede centrum er markeret på Aalborg Kommunes hjemmeside under afsnittet om betalingsparkeringspladser og –regler. Men ikke en af de mest centrale: C. W. Obel Ejendommes et år gamle parkeringshus langs Kastetvej (med indkørsel fra Badehusvej). Den ligger ellers kun 400 meter eller fire minutters kort spadseretur fra f.eks. Aalborg Sygehus Nords hovedindgang i Reberbansgade. Netop ved Sygehus Nord holder bilerne dagligt i kø med frustrerede pårørende og sygehusansatte, der ofte må spejde længe efter en nem sygehus P-bås for at nå på arbejde i tide. Der er simpelthen ikke båse nok specielt omkring kl. 7.00 og 15.00 – ved personalevagtskifte.

Som afdelingschef for C.W. Obel Ejendomme i Aalborg både undrer og ærgrer Michael W. Henriksen sig. Det er ejendomsselskabet, der står bag etableringen af det alt for ofte trekvarttomme C.W. Obel Parkering.

”Vi kunne virkelig afhjælpe parkeringsproblemerne i denne del af byen,” siger han.

I forbindelse med indvielsen af det seks etager store P-hus med de 11 parkeringsniveauer den 28. november sidste år skortede det ellers ikke på officielle sympatitilkendegivelser overfor de private initiativtagere, der satte millionerne på højkant, så kommunen slap. I skåltalerne fremhævedes den lettelse, som man mente parkeringshusets ekstra 376 P-pladser ville betyde i bybilledet. Stadig – et år efter etableringen – cirkulerer masser af irriterede bilister imidlertid dagen igennem rundt kun få hundrede meter væk omkring de mere kendte kommunale betalings P-pladser ved Gåsepigen, Urbansgade, Budolfi Plads og Vesterå – på jagt efter en sjælden fri P-bås til ofte 10 eller 16 kr. i timen. Samtidig er belægningen i det nye, billigere P-hus endnu ikke nået over 25 procent i dagtimerne.

Prisnedsættelse og annoncering

”En del skyldes selvfølgelig, at bilisterne stadig ikke rigtigt har erkendt, hvor tæt de kan parkere på centrum hos os. Det er også et spørgsmål om vaner,” forklarer Michael W. Henriksen. Men vaner er til for at ændres, og C. W. Obel Ejendomme fremhæver allerede at have annonceret for i titusindevis af kroner. Ligesom man har haft folk på gaden og uddele gratis P-billetter og små bykort for at øge kendskabet til P-huset:

”Og så har vi desuden sat prisen ned til bare ni kroner i timen, hvormed vi er absolut konkurrencedygtige på prisen i forhold til P-pladser med tilsvarende afstand til eksempelvis Sygehus Nord eller Cimbertyren. Vores er oven i købet under tag og videoovervåget”, fremhæver Michael W. Henriksen.

Ejendomsselskabet mener imidlertid også, at kommunen og sygehuset kunne og burde gøre meget mere.

Kommunale P-pladser tilgodeses

Bl.a. med opsætning af offentlig lysskiltning rundt om i området med aktuel angivelse af antallet af ledige P-båse, så trafikanter på lang afstand vises hen til parkeringshuset ved Kastetvej. Sådan som det sker i forhold til de kommunaltdrevne betalings-pladser og f.eks. også Sallings og Friis’ parkeringshuse og -kældre.

Et væsentligt problem er, at kommunen ikke tillod indkørsel til C.W. Obels P-hus fra selve den stærkt trafikerede Kastetvej, men alene fra den langt mindre kendte sidevej Badehusvej.

”Jeg hører, at folk fravælger vores P-hus, simpelthen fordi de ikke kan finde indkørslen. Efter lang tid lader det nu endelig til, at der i hvert fald opsættes et par ekstra skilte i nærområdet, men ikke de elektroniske, der længere væk fra viser hvor mange ledige båse, vi aktuelt har. Tanken har da slået mig, om en servicebevidst kommune ikke på parkeringspladserne i midtbyen, hvor der altid mangler ledige båse, kunne henvise til parkeringshuset på Badehusvej 5. Så fik vi ikke ”sure” kunder i Aalborg midtby, men til gengæld tilfredse handlende,” siger Michael W. Henriksen, der fremhæver, at C.W. Obel Ejendomme ikke selv kan opstille de nødvendige skilte uden for egen matrikel. ”Hvis vi måtte, gjorde vi det gerne,” tilføjer han.

”Kommunen burde desuden tænke lidt mere på både borgerne, og også på C.W. Obel Ejendomme som en samarbejdspartner om et parkeringsproblem – ikke som en modstander. Det vil også give en nærmiljøfordel, hvis antallet af tomgangsgående biler, der leder efter parkering, kunne reduceres,” tilføjer Michael w. Henriksen, der har noteret sig, at kommunen faktisk har modtaget EU-penge til at forbedre bymiljøet gennem bedre trafikplanlægning.

Sygehus afviste godt tilbud

For Sygehus Nords vedkommende så Michael W. Henriksen gerne, at man levede op til afgivne løfter om i hvert fald at orientere patienter og pårørende om den ekstra parkeringsmulighed i parkeringshuset på f.eks. sin informationstavler og hjemmeside. Af samme årsag ærgrer han sig over, at man ikke har villet tillade parkeringshuset at opstille standere med informationsbrochurer i f.eks. sygehusets forhal.

Michael W. Henriksen har siden marts forsøgt at få sygehusledelsen i tale med, hvad han betegner som ”et rigtig godt tilbud” på en langtidsaftale om et fast antal pladser i P-huset til f.eks. de Sygehus Nord-ansatte. Et supplement til Sygehus Nords egne P-båse, som imidlertid er alt for få til de mange sygehusansatte med permanente parkeringstilladelser og til de mange patienter og pårørende, som sygehuset tildeler midlertidige P-tilladelser i op til to uger af gangen.

”En billig ordning i vores P-hus kunne sygehuset eller afdelingerne så selv administrere, om enten de skulle komme de ansatte eller patienter/pårørende til gode,” forklarer Michael W. Henriksen. Han undrer sig over, hvorfor sygehuset tilsyneladende i stedet netop har foretrukket en dyrere aftale – uden reel pladsgaranti – med kommunen om ekstra P-båse på betalingspladserne op til flere gange længere væk fra Sygehus Nord end C.W. Obel Parkering – ved Aalborg Kongres & Kultur Center, Sauers Plads og på havnen.

Ifølge netop opsatte interne opslag på sygehusafdelingerne tilbyder sygehusets ledelse nu sine ansatte parkeringskort ved de førnævnte kommunale betalings P-pladser til 233 kr. om måneden, der trækkes i bruttolønnen – hvis de altså kan finde en bås. C.W. Obel Ejendommes P-tilbud ville tilsvarende have kostet hver medarbejder under 200 kr. om måneden, idet det på grund af personalets skiftende arbejdstid døgnet rundt blev tilbudt at udskrive tredobbelt antal parkeringskort til hver bås. Oven i tilbød selskabet, at op til dobbelt så mange biler i timen omkring vagtholdskifte kunne få lov at være parkeret samtidig.

C.W. Obel ejendommes tilbud blev i juli afvist af sygehusledelsen uden tilbud om yderligere forhandling.

P-problem på sygehusafdelinger

Et af de steder på sygehuset, hvor man mærker til den dårlige parkeringssituation ved Sygehus Nord, er på 12. og 13. sal på Neonatalafdelingen, hvor de for tidligt fødte børn og deres forældre er indlagt ofte i ugevis.

Netop denne afdeling har Michael W. Henriksen for nylig i sin frustration foræret ti tremåneders prøve-P-kort til sit P-hus for ad den vej måske igen at få sygehuset i tale.

”De kort ser heldigvis ud til at blive brugt,” konstaterer han.

For yderligere oplysning kontakt C.W. Obel Ejendommes afd. chef. i Aalborg, Michael W. Henriksen på tlf.: 98 13 44 99 / 40 83 99 44 eller via email mwh@cwobel.dk Eller læs mere på: www.cwobel-ejendomme.dk