CoolIT’s erstatning – netop fastsat ved en amerikansk domstol – sender et klart signal til verdensmarkedet, vurderer tilfreds Asetek-direktør og stifter

 

STENSTRUP PR-pressemeddelelse for Asetek A/S

André Sloth Eriksen, adm. direktør og grundlægger af Asetek a/s.  kan glæde sig over, at en dommer i SanJose, Californien netop har fastsat en erstatning på ca. 13 mio. kr. tilvirksomheden.Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 12.05.15 Presseudsendelse. Kan frit anvendes ved omtale af Asetek.

André Sloth Eriksen, adm. direktør og grundlægger af Asetek a/s. kan glæde sig over, at en dommer i San Jose, Californien, netop har fastsat en erstatning på ca. 13 mio. kr. tilvirksomheden. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 12.05.15 Presseudsendelse. Kan frit anvendes ved omtale af Asetek.

Forventningerne til bundlinien for 2015, der i forvejen var lovende, er ikke blevet mindre optimistiske efter en dommer i San Jose, Californien, netop har tilkendt den nordjyske teknologivirksomhed Asetek A/S en skadeserstatning på knap 1,9 mio. dollars (for tiden ca. 13 mio. kr. med dagens vekslekurs). Det sker oven på en strategisk vigtig vunden patentsag. Den tabende part er den canadiske virksomhed CoolIT Systems, som regnes for Aseteks hovedkonkurrent, der nu må betale for at have plagieret Aseteks patenterede unikke vandkølede processorer, der holder millioner af særligt energikrævende og varmeudviklende PC’ere kølige.

Sagen og afgørelsen er konsekvensen af en aftale, som parterne indgik, efter at en anden men mindre international Asetek-konkurrent, amerikanske CoolerMaster, i december måtte op med en halv million dollars efter en lignende amerikansk jury patent-retssag, hvor de tekniske beviser blev grundigt vurderet og vidner ført – til fordel for Asetek, konkluderede retten dengang.

Ovenpå december-retsafgørelsen var begge parter i den større CoolIT-sag enige om at forsøge at forlige sagen, og fremfor at bruge flere penge på bevisførelse, aftaltes det at få en forligsdommer til at vurdere eventuel krænkelse samt udregne en eventuel passende erstatning til Asetek – hvad dommeren altså nu har gjort. CoolIT har fået 180 dage til at betale de 1,9 mio. dollars.

Et klart signal

Asetek-stifter og direktør, André S. Eriksen vedgår gerne, at de to sager, der har været i gang i flere år, har været en lang og sej proces, der på grund af omkostningerne har været hård mod både firmaet og firmaets aktiekurs, der først nu er ved at rette sig igen:

Patentretssagerne drejede sig om disse unikke vandkølede processorer, som Asetek er global markedsleder på - af størrelse som en ishockeypuck.

Patentretssagerne drejede sig om disse unikke vandkølede processorer, som Asetek er global markedsleder på – af størrelse som en ishockeypuck.

”Åbenbart får vi ikke alle vores omkostninger ved sagerne dækket direkte via erstatningerne, men der er til gengæld sendt et klart signal til verdensmarkedet, og vi fornemmer allerede, at vi er ved at vinde markedsandele fra nye samarbejdspartnere, der ikke ønsker at blive forbundet med produkter der potentielt krænker Asetek’s patenter,” konstaterer André S. Eriksen, der i Asetek-regi beskæftiger ca. 75 ingeniører og systemudviklere i Aalborg, Californien, Kina og Taiwan. Dertil kommer et par hundrede ”montører” ansat i to kinesiske underleverandørvirksomheder, der samler komponenterne.

To forretningsområder

Den nordjyske teknologivirksomhed, Asetek A/S; der blev stiftet i 2000, baserer sin forretning på sit unikke system til vandkøling af computere og har i dag to primære forretningsmæssige områder: Den oprindelige og givtige forretning som underleverandør med produktion af patenterede vandkølede processorer til enkeltstående pc’er, som man nu er tilkendt erstatning for. På processor-området har Asetek allerede gjort sig til markedsledende de seneste år på særligt de energikrævende spilcomputere, som mange yngre mennesker har kørende i nærmest døgndrift. Mere end 50.000 af den slags computere produceres allerede fra verdens mest kendte producenter hver måned med de vandkølede processorer fra Asetek indbygget.

Det nye forretningsområde, som man sammen med investorerne ser et enormt internationalt potentiale i, er patenterede vandkølede racks til producenterne af de store, energikrævende datacentre, der hastigt skyder op over alt i verden hos datakrævende virksomheder, institutioner, universiteter m.v.

Aseteks patenterede rack-køleløsning, ”RackCDU” (cooling distribution unit) kan i den sammenhæng spare omkring halvdelen af centrenes energiforbrug til køling for en i den forbindelse beskeden ekstra investering med en tilbagebetalingstid på under et år i sparede energiomkostninger. Helt konkret har Asetek til datacentrene udviklet en patenteret kølende rackløsning, hvori snesevis – hvis ikke hundredevis – af servere nemt kan indbygges, og hvor overskudsvarmen ender i kølevandet, der igen kan genbruges til at holde airconditionsystemet i gang.

Asetek er dermed også godt i gang med at gøre sig toneangivende på løsning af det samlede energikrævende problem, som køling af data udgør miljømæssigt. Køling af computere udgør op til 2 pct. af verdens energiforbrug, og er dermed et område, der globalt tiltrækker sig stadig mere opmærksomhed.

For yderligere oplysning, kontakt: André S. Eriksen, CEO Asetek tlf. 2125 7076, email: ceo@astek.com eller læs mere på www.asetek.com – herunder i pressroom på: http://asetek.com/mobile-navigation.aspx?id=1070